Siena - kultur og historie

Ønsker I ferie i skønne omgivelser, hvor kulturelle og historiske oplevelser er i højsædet, er Siena et godt bud. Siena er en by i hjertet af Toscana. Byen har ca. 60.000 indbyggere - perfekt til rejsende, der ønsker bylivet, men ikke søger en pulserende metropol
siena

Byens historik

Siena er opdelt i 17 forskellige bydele og rummer derfor store kontraster. Bydelene kalder italierne for contrade, og de er kendetegnet ved at have hver deres venner og fjender. For udefrakommende kan dette være svært at forstå, og man bliver derfor nødt til at opleve det ved selvsyn.

Tilbage i 1300-tallet kæmpede Siena en indædt kamp mod Firenze om at blive Toscanas hovedstad. En kamp byen tabte. Den dag i dag er kampen ikke glemt, og bl.a. til sportsbegivenheder kan man opleve et stort had mellem sieneserne og florentinerne.

siena

Hvad skal man opleve i Siena?

Hvis I er til oplevelse, når I holder sommerferie i Toscana, er det oplagt at besøge i Siena i juli og august.
Fra 2. juli til 16. august er der byfest i Siena. Her dyster de 17 bystater mod hinanden i hestevæddeløbet Palio med alt, hvad de har. En kamp, der ikke må tabes, hvilket stemningen bærer præg af.
Kom i god tid, hvis I vil opleve denne særlige stemning, da væddeløbet er et stort trækplaster for folk udefra.
Hestevæddeløbet finder sted på torvet, Piazza Del Campo.

Bygninger og seværdigheder i Siena

Piazza Del Compo er et af Sienas helt store kendetegn. Torvet fungerer som byens rådhusplads, og er formet som en musling. Rådhuspladsen bliver af mange betragtet som en af Italiens smukkeste middelalderpladser. Som bonusinformation kan det nævnes, at Rådhuspladsen i København er udformet med inspiration af netop Piazza Del Compo.
Foruden at huse det specielle hestevæddeløb, finder man på torvet også mange hyggelige caféer, hvor I kan nyde en espresso, et glas vin eller et lækkert italiensk måltid.

Typisk for byen og dens bygninger er, at den ikke har forandret sig meget siden kampene mod Firenze i 1300-tallet. Derfor er det også muligt for jer at opleve Sienas store, flotte og velholdte middelalderbygninger. Gaderne er smalle og stort set, som de var tilbage i tiden. Virkelig et besøg værd!

Rejser I til Siena, får I altså en ganske god oplevelse af, hvordan det gamle Italien har set ud. Mange rejser til byen igen og igen, da den rummer så mange forskellige indtryk, at det kan være svært at få alle indtrykkene med på en gang.

I Siena miniguiden kan du få et indblik i nogle af de seværdigheder, restauranter mm, som Siena har at byde på. Rigtig god fornøjelse!