"Det tætteste man kommer på paradis" - sådan siger tidligere gæster om Il Poderino.
Agriturismo Il Poderino ligger malerisk på en bakketop i hjertet af Chianti og byder på uforglemmelige oplevelser i den smukkeste del af Toscana. Kun en kort køretur fra den ikoniske by San Gimignano, omgivet af vinmarker og olivenlunde, er dette gamle landsted – ombygget med stor kærlighed – et perfekt feriested for jer, der søger både ro og autentisk toscansk charme.
Ferieboligerne
Stedet rummer tre hyggelige lejligheder, hver med sin egen terrasse ud mod vinmarkerne. Hver lejlighed er indrettet med stor personlighed og opmærksomhed på detaljer, og det er tydeligt, at værtsparret, Elena og Pierugo, har lagt hele deres hjerte i at skabe et sted, hvor I kan føle jer hjemme. Deres varme gæstfrihed og pleje af omgivelserne – fra de smukt anlagte haver til de charmerende blomsterkrukker ved poolen – giver en følelse af at være tæt på naturen på en velplejet og indbydende måde.
Her er også fem dobbeltværelser, som alle er indrettet med eget badeværelse, dobbeltseng og et lille køleskab. Dobbeltværelserne har ikke eget køkken, men morgenmaden er inkl. i prisen.
Haven og udeområderne
Udover de indbydende boliger kan I slappe af i den fine swimmingpool (6 x 12 m, dybde 120–240 cm). I 2022 blev der bygget et hus ved siden af poolen med fem værelser. Omkring poolen og på hele stedet er der frodige blomster og grønne områder, og næsten uanset hvor I befinder jer, kan I nyde den betagende udsigt over vinmarkerne og olivenlundene, der strækker sig langt ud. For dem, der elsker at udforske, er der også fantastiske vandreture i området, hvor I kan få endnu mere af den unikke toscanske natur.
En oplevelse, der virkelig gør opholdet på Il Poderino mindeværdigt, er værtsparrets vin- og olivenproduktion. Som gæster vil I blive inviteret på en gratis rundvisning i vinkælderen, hvor I kan smage den vin, der produceres på stedet, og få indblik i de traditionelle metoder, der anvendes. Mens Elena serverer vinen, kan I nyde den fantastiske udsigt over vinmarkerne og olivenlundene – en oplevelse, der fanger essensen af Toscana.
Oplevelser i nærheden
Il Poderino er et perfekt valg for jer, der ønsker at opleve det ægte Toscana. I er tæt på den historiske by Siena (7 km), berømt for sin Piazza del Campo og katedral, samt lokale restauranter, der tilbyder de bedste toscanske smagsoplevelser. I den nærliggende by Quercegrossa (3,7 km) er der en lille restaurant og en købmand. I udkanten af Siena ligger det nærmeste store supermarked. Chianti-regionen byder på vinsmagning på lokale vingårde, og de hyggelige middelalderbyer Monteriggioni og Castellina in Chianti er også et besøg værd. Der er mere end nok at foretage sig i området til hele ferie.