Pilato-søen
Naturen i Sibilliniparken er utrolig fascinerende og i området finder du både bjergkløfter, søer og tæt bevokset bøgeskov. Et af de mest kendte steder i naturparken er Pilato-søen.
Søen er et afkom fra istiden og er blevet til af naturens egne kræfter. Her har gletscherne været med til at lave dale, oppe i bjergene, om til én stor sø. I og omkring søen hersker der et helt specielt naturliv.
Ønsker du at besøge søen, så skal du være beredt på at komme træt hjem. Vejene dertil er meget stejle og naturen er barsk på sin helt egen måde. Så vær opmærksom på, at det derfor kan være fysisk hårdt at gå adskillige timer i området. Il Lago di Pilato, som søen hedder på italiensk, er det helt perfekte udflugtsmål, hvis du ønsker fysisk aktivitet i naturrige og bjergrige omgivelser.