Praktiske informationer om Local Livings ferieboliger

strand i Italien

Local Livings krav

Vi er meget opmærksomme på, at de feriesteder og villaer, som vi formidler, skal matche Local Livings grundlæggende kriterier om bekvemmelighed (fx. køkken), charme, pool og behagelige udendørsområder.  Jeg besøger derfor ferieboliger med hyppige mellemrum, og beskriver boligerne så klart og tydeligt som muligt.

Vores krav er strenge men retfærdige. Vi udvælger steder, vi selv gerne vil holde ferie på. Vi foreslår forbedringer og opfordrer til at rette op på detaljer, som vi ved, ikke falder i god jord hos vores gæster.

Da I, vores kunder, oftest ikke har mulighed for at se boligen inden ferien, prøver vi at give jer så mange oplysninger som muligt for at give jer et rimeligt fyldestgørende indtryk af stederne.

I hver boligpræsentation er der et billedgalleri, beskrivelser, beliggenhed (i Google Maps) samt afstande til vigtige byer og oplevelser.

Vores kategorier (3 – 5 LL-stjerner) er udtryk for min personlige holdning 🙂

Ferieboligernes standard

Alle boliger ligger i rolige, landlige omgivelser med udsigt, der strækker sig langt over landskabet. De fleste boliger nås ad gode landeveje eller farbare grusveje. Alle har haver med græsplæne med udendørsmøbler.

Indendørs er lejlighederne indrettet med traditionelle møbler og tilbyder en god kombination af komfort og funktionalitet. I køkkenet er der service til det antal personer, der er anført for lejligheden. I nogle tilfælde er køkkenet stort og rummeligt, og i andre tilfælde et køkkenhjørne med begrænset plads.

Vi lægger vægt på gode senge og opfordrer altid landstederne til at købe god kvalitet, og udskifte madrasser med jævne mellemrum. Sofasenge er af svingende kvalitet. Barnesenge og højstole kan bestilles i næsten alle huse.

Vores ønske er at formidle autentiske ferieoplevelser, og det gør vi gennem at skabe bånd mellem jer og det typiske, italienske liv.

FAQ

Klik på pilen nedenfor til højre og læs svarene på det, I oftest spørger om