Botaniske haver i Toscana

Fordyb dig i spændende planter og smukke haver

Igennem århundreder har italienerne skabt smukke arkitektoniske botaniske haver. De fleste fremstår flotte og velplejede.
Få mere viden omkring de botaniske haver på siden Gardens of Tuscany.

Find også info om andre haver i Italien.

Eller se vores oversigt over nationalparker. 

 

Villa Gamberaia

Villa Gamberaia ligger på skråningen af Settignanohøjen med en strålende udsigt ud over Firenze og den omgivende Arnodal.
Villaen er kendt for sin fantastiske have, som er hyldet af ledende havehistorikere og arkitekter fra hele verden. Den smukt anlagte have med velovervejede proportioner på et begrænset areal skaber den perfekte harmoni og idyl. Omdannelsen af det tidligere sommerhus til den paladslignende villa blev afsluttet i begyndelsen af 1600-tallet.

Det vides ikke, hvem der tegnede haven, men det var adelsmanden Zanobi Lapi, der startede projektet, som blev fuldført af hans nevøer efter hans død. En tydelig forandring fandt sted i slutningen af 1800-tallet, da prinsesse Ghyka købte villaen og forvandlede parken til en spektakulær vandhave med hjælp fra havearkitekten Martino Porcinai.

Villa Gamberaia
Via del Rossellino 72, Settignano (FI)
tlf +39-055 697205, fax +39-055 697090

Giardino dei Tarocchi

Den franske kunstner Niki de Saint Phalle påbegyndte arbejdet på sin Tarot-park i slutningen af 1970’erne.

I haven, som ligger udenfor den lille by Capalbio i det sydligste Toscana, finder man en masse store, farverige skulpturer, som er inspireret af tarotkort.

Parken er blevet til i samarbejde med andre kendte kunstnere, fx Jean Tinguely.

Niki de Saint Phalle er i Norden mest kendt for skulpturen Paradiset fra 1966, som står foran Moderna Museet i Stockholm.

Haven holder åben fra begyndelsen af april til midten af oktober.

Giardino dei Tarocchi / The Tarot Garden
Pescia Fiorentina, 58011 Capalbio (GR)
tlf. +39-0564 895122, fax +39-0564 895700, e-mail: tarotg@tin.it
Læs også om nationalparker, I kan besøge, i Italien her.