Danskejet villa med skøn blanding af toscansk og skadinavisk stil
Viceværter til rådighed ved villaen
Kun 4 km til spabyen Montecatini Terme
- Montecatini Alto1,6 km
- Montecatini-Terme4 km
- Pistoia12 km
- Altopascio17 km
- Montecarlo18 km
- Vinci20 km
- Empoli29 km
- Lucca32 km
- Pisa49 km
- Pisa lufthavn52 km
- Firenze53 km
- Afstand til havet53 km
- San Gimignano64 km
- Livorno77 km
- Siena99 km
- Rom lufthavn355 km
Her bor I i en usædvanligt indbydende villa i gåafstand til Montecatini Alto
Ad den snoede vej højt beliggende over byen Montecatini Terme finder I Villa Rodolfo, som har plads til 10 personer fordelt i villaens 4 soveværelser og 3 badeværelser.
En af villaens foregående ejere er tidligere cykelrytter Rolf Sørensen, som sammen med sin familie renoverede villaen og gav den alt nødvendigt (og lidt til) for at få en god ferieoplevelse i denne del af Toscana. Nuværende ejer er også dansker, som løbende tilfører huset nye finesser i toscansk stil.
Når I ankommer til villaen, bliver I mødt af porten, som lukker jer ind til ejendommen. I kører ad en smal vej gennem olivenlunden op til villaen, hvor bilerne kan holde. Ved siden af (men også tilpas langt væk) bor de diskrete viceværter, som både tager sig af haven, poolen, og som I kan spørge til råds, hvis der er noget, I har brug for hjælp til. I kan også bede dem om at lave et måltid mad til jer, hvis I skulle have lyst til en let løsning en aften.
Udenfor bliver I mødt af en flot og velholdt have med græsplæne og en stor, overdækket terrasse, hvor I kan sidde og nyde omgivelserne og gode måltider med lokale råvarer. Terrassen er indrettet med fine ting og gode havemøbler.
For enden af huset ligger poolen (11 x 5 cm / dybde fra 1-3,5 meter), som godt kunne gå hen og blive feriens omdrejningspunkt. Det er ikke kun fordi den har en behagelig trappe at gå ned ad, hvor de mindste også kan sidde og lege, ikke kun fordi I her kan blive kølet ned på de rigtig varme sommerdage, men også fordi I kommer til at kunne nyde den virkelig skønne udsigt, der er over by, dal og områdets grønne nuancer. Omkring poolen er der liggestole, som I kan lægge jer på, når solens stråler skal indtages. Ved poolen er der bruser, håndvask og toilet, og der er et overdækket loungested, hvor I kan nyde skyggen.
Selve villaen er i 3 plan, hvor I i stueplan har køkkenet med spiseplads og udgang til haven. derudover er der separat spisestue, kontor og en stor stue med sofaer, pejs og udgang til den overdækkede terrasse. Villaens indretning er en blanding af den italienske charme og skandinavisk stil, så det bærer diskret præg af, at villaen er ejet af danskere.
Via stentrappen kommer I op til 1. sal, hvor de 4 soveværelser er placeret. Det ene værelse har en stor dobbeltseng med eget badeværelse, det andet værelse har også en dobbeltseng og med egen balkon, som har udsigt over poolen. Det tredje værelse består af 2 enkeltsenge, som både kan være enkeltsenge eller sættes sammen. Det sidste værelse er lidt mindre, og har en dobbelt køjeseng (140 x 200 cm), hvor der er plads til 3-4 personer. På denne etage er der yderligere 1 badeværelse med brus, samt et aflukket rum, som er forbeholdt til ejerne.
I kælderen er det I finder bordtennisbordet. Resten af kælderen er ejernes rådighed.
Villaen har deres egen vandforsyning af termisk vand, som er drikkeligt.
I kommer til at bo kun 4 km fra Montecatini Terme, som ikke kun er en by, der rummer butikker, supermarked og restauranter. Byen er også kendt for at være en spa-by, da I her finder nogle af de gamle romerske terme, som for italienerne er kendt som wellness, velvære og ren forkælelse. I
I har en lille gåtur på 20-30 minutter til Montecatino Alto, hvor I kan gå af markerede stier, så I undgår vejene. Denne lille by med nogle gode restauranter og cafeer er et trækplaster for turister, der besøger Montecatini Terme. Der er nemlig en svævebane, som forbinder Montecatini Terme nede i dalen med Montecatini Alto oppe på bakken.
Ved Montecatini Terme station (den store station) ligger supermarkedet Conad, hvor I finder et stort udvalg fra slagteren, bageren, delikatesse eller af de mange færdigretter (som ikke er ligesom færdigretter, vi kender det fra Danmark!). I har også en bager og take away pizza ca. 4 minutter i bil fra Villa Rodolfo. Ipercoop ligger ca. 8 minutters kørsel fra villaen og her er et enormt stort sortiment. Der er frugt og grønt marked 3 dage om ugen i Montecatini. Ejerne af Villa Rodolfo producerer olivenolie, og I kan smage på det, mens I bor i villaen.
Udover at bo tæt på Montecatini Terme, så bor I også i behagelig køreafstand til byer som Pistoia, Firenze, Lucca, Pisa og Empoli, blot for at nævne lidt forskellige størrelser og inspirerende byer, I kan besøge på jeres tur til Villa Rodolfo. Derudover er der også masser af aktiviteter for jer alle, så som golf, tennis, gåture, vandre eller cykle i det bakkede landskab, som I bor i. Nær Lucca kan I også finde parker som Parco Pinocchio og Parco Acentura il Gigante, som er aktiviteter som zipline over kløfter og floder, samt padlebording og klatring. Så der er masser af spændende muligheder, når I besøger Villa Rodolfo.
Faciliteter
- Swimmingpool
- Aircondition
- Egen terrasse
- Opvaskemaskine
- Internet
- Barbecue
- Kæledyr ikke tilladt
- Meget, meget stille
- Høj stol
- Ekstra rengøring
- Babyseng
- Separat betaling for afrejserengøring
- Amerikansk kaffemaskine
- TV i fællesrum
- Espresso maskine
- Swimmingpool (saltvandspool)
- Fryser
- Myggenet
- Strygejern og -bræt
Aktiviteter på stedet
- Bordtennis
- Morgenmad
- Shopping service
- Vaskeservice
Aktiviteter i området
- Golf
- Vinsmagning
- Varme kilder
- Vandre- og løbeterræn
- Ridning
- Tennisbane
- Madlavningskursus i området
- Guidede cykelture
- Varme kilder og kurbade
- Trøffel jagt
Beliggenhed
- Pistoia området
Tjek ledighed og priser
Ledige uger
- Villa Rodolfo (10 pers.)
Priser i kr. for hele villaen
Minimum 3 dage, fri ankomst hele året.
Pr. uge | Max. antal pers. |
Afrejse- rengøring |
---|---|---|
Villa Rodolfo (10 pers.) | 10 | 1.900,00 |
06.01. - 01.05. 01.11. - 16.12. |
01.05. - 01.06. 01.10. - 01.11. |
01.06. - 01.10. 16.12. - 05.01. |
---|---|---|
31.920,00 | 34.960,00 | 38.000,00 |
Prisen er inkl. vand, gas, elektricitet, håndklæder, sengelinned og wifi.
Swimmingpoolen er åben fra maj - oktober.
Betales lokalt:
Depositum: 500 euro (kontant - tilbagebetales ved afrejse).
Afrejserengøring: 220 euro i lav og mellemsæson, 250 euro i højsæsonen.
Aircondition: 150 euro pr. uge.
Varme: 120 euro pr. uge (benyttes kun i de kolde måneder).
Kæledyr er ikke tilladt.
OBS
Der tilkommer en turistskat, som er et mindre beløb, der skal betales direkte på landstedet ved ankomsten.
LIGNENDE BOLIGER
Vi har valgt vores mest populære ferieboliger ud, så hvis du er i tvivl, kan du måske starte her?
De mest populære ferieboliger ligger i Toscana, og de er karakteriseret ved den gode standard, gode værter og meget ferie for pengene.