Lucca – Toscanas mest charmerende by

Lucca er kendt som en af Norditaliens smukkeste perler. Lucca rummer flotte bygninger, betagende natur samt små hyggelige gader, som skaber den helt særlige toscanske stemning.
kultur i lucca

Seværdigheder

Byen har det særlige, at den er omkredset af en voldgrav fra renæssancen. Dette var ikke atypisk for byerne i det gamle Toscana, da Le Mura, som bymurene kaldes. Disse bymure skulle beskytte byerne for udefra kommende angreb. Bymurerne er ikke nemme at spotte i dag, da de er blevet revet ned pga. byudvidelser eller lignende. Dog står de tilbageværende bymure i Luccas særdeles flot – og det er helt sikkert en oplevelse værd at tage en stille cykelture eller vandretur rundt på disse mure. På murene findes der også adskillige smukke og frodige parker, hvor man kan mærke roen. Netop ro og fredelig stemning er der nok af i Lucca, da Le Mure gør det umuligt at køre i byens centrum. I Lucca er det derfor helt perfekt at slappe af på en sommerdag og nyde byens små, smalle og skrøbelige gader.

I Lucca er der fire torve. Luccas centrale torv, Piazza dell’Anfiteatro er et ombygget amfiteater. Byens tre andre torve hedder Pizzale Verdi, Piazza Napoleone og Piazza San Michelo. Alle fire torve er perfekte steder til at nyde en lille espresso eller et glas vin på en dejlig sommerdag.
Kunne du tænke dig at opleve italienske kirker, så har Lucca en hel håndfuld middelalderkirker.

Ferie i Lucca

Begivenheder

Lucca er også hjemby for forskellige kulturelle festivaler. Eksempelvis musikbegivenhederne Puccini Opera Festival og Lucca Summer Festival, der trækker kunstnere fra hele verden. Festivalerne finder typisk sted hvert år i juli eller august.

Hvad enten du er til stille gåture rundt i byen, kirkearkitektur eller operamusik, så er Lucca en så betagende by. Faktisk så betagende at folk, der har besøgt byen, opkalder sine kæledyr efter bynavnet, Lucca.

Lucca restaurant Italien

Steder at spise

Ristorante Giglio – beliggende i Lucca centrum foran teatret. Her kan I få fin gourmet mad til en fornuftig pris. (Piazza del Giglio 2, Lucca centre)

Ristorante La Buca di S. Antonio – beliggende i centrum af Lucca. Her kan I få lækker gourmet mad. (Via della Cervia, 3 – Lucca)

Gli Orti di via Elisa – beliggende i centrum af Lucca. Her kan I få typisk italiensk mad. (Via Elisa 17 – Lucca)

Ristorante Botton D’oro – beliggende i Hotel Villa Marta, på vej ud af Lucca i retning mod Pisa. Her kan I få meget lækker italiensk mad, der er værd at prøve. (Via Del Ponte Guasperini, 872 Hotel Albergo Villa Marta – Lucca).

Hvis du ikke allerede er tilmeldt vores nyhedsbrev, kan du gøre det nu, og så modtager du vores Miniguide om Lucca 🙂