Rejser til Alessandria
Piemontes 3. største by, efter Torino og Novara, er Alessandria, som ligger placeret i den østlige del af regionen, meget tæt på grænsen til Emilia-Romagna og Lombardia.
Byen ligger omgivet af flot natur og landskaber, som indbyder til oplevelser.
Lige udenfor byen finder du de velkendte bakker med vinmarker, som Piemonte er kendt for.
En kort køretur fra Alessandria findes mange naturreservater, hvor både plante- og dyreliv lever i bedste velgående. Det er generelt et meget grønt og naturrigt område lige udenfor byen, som kan få en hver naturelsker til at bruge flere timer på at nyde.
Alessandria ligger mellem 2 floder, det er lige hvor Tanaro og Bormida di Spigno, som er navnene på floderne, mødes.
I forhold til andre byer i Piemonte, så er Alessandria en yngre by, som ”kun” kan dateres tilbage til år 1168. Byen blev bygget på en eksisterende by, så der var noget by i forvejen man byggede ovenpå. Men navnet Alessandria, og den by som vi kender i dag, er knap 900 år gammel.
Alessandria er et sted, hvor mange jøder igennem tiden har holdt til. Én af de første jøder i byen var Abraham, som valgte at åbne en bank i Alessandria omkring år 1490. I år 1684 boede der ca. 230 jøder i byen, og 170 af dem var beslægtede med den første jøde, nemlig Abraham. Så man må sige, at han nærmest gjorde byen til hjemsted for sine slægtninge.
Seværdigheder i Alessandria
Når du går på opdagelse i den østpiemontesiske by, er der et væld af muligheder for oplevelser for alle sanser.
Der findes flere museer i Alessandria og du kan bl.a. gå på militærmuseum, etnografisk museum og hattemuseum – så ja, der er et museum til næsten alle.
Der findes desuden mange paladser og gallerier i byen, samt storslåede kirker og katedraler som vi ikke må glemme. Derudover har Alessandria også sin helt egen triumfbue.
Ved Alessandria kan du finde Cittadella di Alessandria, som er et stjerneformet fort og fæstning. Det er et moderne fæstningsanlæg fra 1600-tallet med 6 bastioner, som er hver er opkaldt efter helgener. Dengang var Alessandria faktisk styret af Spanien og var under spansk herredømme. Men da de overgik til Savoy-dynastiet, som primært huserede omkring Piemonte, byggede de også dette fæstningsanlæg.
Alessandria ligger tæt på større vinområder i det sydøstlige Piemonte og udover Asti, som tidligere er blevet nævnt, ligger Barolo også i køreafstand fra byen. Som kendetegnet for byerne i Piemonte, er der noget for alle sanserne og ikke mindst smagssansen med gode og forskellige vine, men også lækker og delikat mad kan du sagtens forvente i byen, og i resten af Piemonte.