Etna – vulkansk power

Mellem Sessina og Catania ligger en af Siciliens og Italiens helt store udflugtsmål, nemlig vulkanen Etna.
Etna er en ca. 3.300 meter høj vulkan, som så sent som i december 2018 var i udbrud. Faktisk er vulkanen med sine højdemeter den højeste aktive vulkan i hele Europa. Selve overfladen af vulkanen fylder i omegnen af 1.200 kvm.
Etna er meget aktiv, men i nyere tid er det kun små udbrud, som har fundet sted. Og man skal helt tilbage til 1669 for finde det seneste udbrud, som var af voldsom og ødelæggende karakter.

Vulkanen og dens barske og meget powerfyldte natur kan opleves via en svævebane, som starter i Rifugio Sapienza på vulkanens sydside. Ønsker du at opleve vulkanen fra nordsiden, så hedder udgangspositionen Linguaglossa.
Ved vulkanen er der mange firmaer, som arrangerer ture med professionelle guider. Her kan man komme op og opleve de store krater, som Etna har skabt i naturens overflade. Ønsker du og dine rejsekammerater at opleve en solopgang eller nedgang, så kan det stærkt anbefales at forudbestille udflugten, da I med høj sandsynlighed ikke er de eneste, der har fået den tanke.

Vulkanen skaber med sine stadige udbrud en høj temperatur. Denne høje temperatur giver svære vilkår for beplantning og i højdemeterne er det ikke planter som fylder allermest i øjet, men derimod store krater.

Dyrelivet på Etna

I de tidlige aftentimer er der på Etna muligheder for at opleve et meget fascinerende dyreliv, hvor forskellige vildkatte og ræve er hyppige gæster. På vulkanen kan man udover firebenede dyr også opleve et imponerende dyreliv i luften. Kongeørnen spreder bl.a. sit store vingefang ud henover vulkanen, men også hejrer og ugler kan opleves, hvis man ellers kan fjerne øjnene fra vulkankraterne.

Er du på Sicilien er denne imponerende vulkan et ”must-see” og transportmuligheder til og fra vulkanen er lettilgængelige.