Hav, sol, historie og kultur er lige ved hånden
Passion for den sicilianske kultur og tradition inspirerede familien Curatolo til at omdanne Duca di Castelmontes stuehus, stalde og lagerbygninger til et charmerende feriested. I forbindelse med renoveringen er der lagt stor vægt på at sikre gæsterne et behageligt og afslappende ophold.
Lejlighedernes indretning
Hver lejlighed har sin egen indgang og kan rumme 2 - 5 personer. Der er studio, 2-værelses og 3-værelses lejligheder, og de er alle udstyret med et køkken, privat veranda, badeværelse og aircondition.
Læs mere om de enkelte lejligheder ved at scrolle længere ned, og find den som passer præcis til jeres familie.
Stedet er fuldt tilgængeligt for gæster med særlige behov.
Feriestedets omgivelser
Swimmingpoolen (dybde: 2,20 m) er åben fra april til oktober i tidsrummet 08:00 - 13:30 og 15:30 - 20:00.
På ejendommen vokser der grøntsager, frugt og oliventræer, der indgår som væsentlige ingredienser i de traditionelle og særdeles velsmagende opskrifter og anretninger, såsom hjemmelavet tomatpuré, konserves, marmelade og de særlige agri-pizzaer.
Restauranten og maden på Duca di Castelmonte
Gæsterne kan smage traditionelle sicilianske retter og lokale opskrifter fra Trapani, som er kyndigt tilberedt af stedets egen kok. Restauranten er en helt central del af stedet, og den familiære atmosfære, varme velkomst og hjælpsomme personale gør, at man øjeblikkeligt føler sig hjemme. Pizzeriaet har åbent hver dag ved aftenstid og også om søndagen ved frokosttid. Det er muligt at organisere begivenheder og private banketter til særlige lejligheder i hverdagen.
Morgenmad serveres dagligt og indeholder en velsmagende buffet med kager, hjemmelavede tærter og syltetøj, mælk, kaffe, the, kiks og brød.
Personalet på Duca di Castelmonte vil meget gerne være behjælpelige med at arrangere dagsture og ture til de charmerende omgivelser på den vestlige del af Sicilien: Erice, San Vito lo Capo, Zingaro Naturreservat etc. Der kan også tilbydes taxiservice og transfer.
Der er også mulighed for at deltage i madlavningskurser, hvor man kan forberede traditionelle sicilianske retter. Det kan fx være pizza med ricotta-ost, som man kan prøve hver torsdag fra juni til oktober. Der vil være smagsprøver af stedets egen produktion såsom brød og olivenolie samt andre lokale specialiteter, mens børnene kan have det sjovt med at lave brød og pasta i køkkenet.