Vi bedømmer hvert landsted på en skala fra 3 til 5, hvor 5 er den bedste kategori. Vi har set på pris, kvalitet og x-faktoren og fundet frem til en samlet bedømmelse, der i høj grad er lavet med hjertet, og derfor er meget personlig.

Dimora I Manichei

Ferielejlighed - Norditalien

    Bo midt i en populær middelalderby og oplev stemningen 

    Lille, usædvanligt feriested

    Tagterrasse med pool og solstole

  • Monforte d'Alba0 m
  • Barolo5,8 km
  • La Morra12 km
  • Alba21 km
  • Bra22 km
  • Canelli45 km
  • Asti47 km
  • Cuneo52 km
  • Nizza Monferrato57 km
  • Acqui Terme61 km
  • Torino74 km
  • Alessandria82 km
  • Milano172 km
  • Milano Linate lufthavn 181 km
  • Milano Malpensa lufthavn191 km
  • Bergamo lufthavn225 km

Højt oppe i Monforte d'Alba finder I Dimora I Manichei med udsigt over vinmarker så langt øjet rækker

Midt i byen Monforte d’Alba finder I det gamle, finurlige hus, som Dimora I Manichei er indrettet i. Midt i de gamle, snoede og skæve gader i det historiske centrum ligger dette lille sted med kun 4 ferielejligheder, hvor indretningen passer til den hyggelige atmosfære i byen. 

Her kommer I til at bo hyggeligt, med pool, udsigt over hustagene og kun et stenkast fra restauranter, indkøbsmuligheder og mange flere sjove ting som kun venter på at blive udforsket af jer. 

Dimora I Manichei har som nævnt 4 ferielejligheder med plads fra 2 – 4 personer, alle lejlighederne har eget te-køkken og badeværelse, så hvis I har lyst til at blive hjemme en aften og selv kreere lækker mad med italienske råvarer, så er muligheden heldigvis her. Lejlighederne er indrettet i den gamle romantiske stil, så det passer til huset udvendige atmosfære. Stilen er gennemført. Der er faktisk også et værelse uden køkken, som kan lejes gennem os ved at maile mig på info@localliving.dk.

På toppen af bygningen finder I tagterrassen, som giver jer mulighed for at nyde solens stråler og ikke mindst det farvespil som kommer, når den dykker ned bag husenes tage ved solnedgang og gør klar til at skinne for jer dagene efter. 

Hvis det bliver for varmt i løbet af dagene lige meget om I sidder på tagterrassen, i lejligheden eller går nede i byens gamle gader, så har I heldigvis også poolen (2 x 6 meter), som er placeret på en stor terrasse et niveau ned fra solterrassen. Her er der solsenge I kan slænge jer i, mens børn og barnlige sjæle bliver ved med at plaske videre. 

At bo midt i byen frister til at gå på opdagelse både i arkitekturen, historien og ikke mindst om aftenen, når I gør jer klar til at udforske de lokale restauranter og de lokale retter – for her skal I blot gå rundt om hjørnet for at finde det første sted, som feriestedet anbefaler. I Monforte d'Alba og byens umiddelbare nærhed er der en ualmindelig stor koncentration af gode madsteder. Byen ligger i et meget kuperet terræn, og der er en del stigninger i byen.

Byen er tilholdssted for en kendt jazz-festival, der løber af stablen i juli med deltagelse af jazz-musikere fra Italien og fra udlandet. 

Gaderne, som I bevæger jer rundt på i byen, er en del af Unescos verdensarvliste, og derfor er de også fredet og vil altid fremstå på samme måde. 

Piemonte er et fantastisk sted, hvis I bl.a. elsker vin – nogle af de bedste vine bliver fremstillet i området. Og så er der ikke mindst det maleriske landskab, som bakkerne i Langhe området er kendt for, det er også derfor de er kommet på Unesco verdensarvsliste. Dimora I Manichei administreres af en af de store vingårde i området: Josetta Saffirio. I er velkommen til at deltage i en vinsmagning i vinkælderen. 

OBS - kalenderen er ikke opdateret - så send en forespørgsel og vi ser på mulighederne. 

Faciliteter

  • Swimmingpool
  • Aircondition
  • Internet
  • Kæledyr ikke tilladt
  • Ekstraseng
  • Høj stol
  • Babyseng
  • Hårtørrer
  • Espresso maskine
  • Strygejern og -bræt

    Aktiviteter i området

    • Golf
    • Vinsmagning
    • Varme kilder
    • Vandre- og løbeterræn
    • Ridning
    • Tennisbane
    • Madlavningskursus i området
    • Guidede cykelture
    • Trøffel jagt

    Beliggenhed

    • Gåafstand til by
    • Max. 2 km. til by
    • Piemonte

    Tjek ledighed og priser

    Le Orchidea (3 - 4 pers.)

    Le Orchidea har plads til 3 - 4 personer. Lejligheden er den største af alle lejlighederne hos Dimora, og den er placeret på 2. sal. I får her to værelser, det ene med dobbeltseng, og det andet værelse, som er ret lille har en enkeltseng + en ekstraseng ved behov. Der er ikke en dør mellem de to værelser - der er et gardin. Opholdsrum med køkken og badeværelse. 

    Le Rose (2 - 3 pers.)

    Le Rose 2 - 3 pers. er beliggende på 1. sal, hvor I her finder et soveværelse med en dobbeltseng. Derudover er der en bagdør, så I har jeres egen direkte udgang til poolen. Derudover er der opholdsrum, køkken og badeværelse. Lejligheden er indrettet i italiensk stil så det passer til det gamle hus lejlighederne er placeret i.  

    Den 3. person får sat en ekstraseng i opholdsrummet. 

    Le Viole (2 - 3 pers.)

    Le Viole 2 - 3 pers. er en lejlighed placeret i stueetagen, hvor når I åbner døren ud til gaden kan I virkelig få den autentiske følelse helt med indenfor, når I høre snakken går mens folk går forbi udenfor. Inde i lejligheden finder I et værelse med dobbeltseng (lav loftshøjde), opholdsrum med køkken og badeværelse.   

    Den 3. person får en opredning i opholdsrummet. 

    Ledige uger

    • Le Orchidea (3 - 4 pers.)
    • Le Rose (2 - 3 pers.)
    • Le Viole (2 - 3 pers.)

    Priser i kr. for hele ferielejligheden

    Minimum 2 dages ophold hele året

    Pr. uge Max.
    antal pers.
    Afrejse- rengøring
    Le Orchidea (3 - 4 pers.) 4 Inkl.
    Le Rose (2 - 3 pers.) 3 Inkl.
    Le Viole (2 - 3 pers.) 3 Inkl.
    01.01. - 01.04.
    01.12. - 01.01.
    01.04. - 01.09.
    01.09. - 01.12.
    11.716,00 13.260,00 15.390,00
    10.118,00 11.716,00 13.793,00
    7.402,00 7.935,00 8.467,00


    Prisen inkluderer gas, vand, el, internet, afrejserengøring, sengelinned og håndklæder - dog ikke poolhåndklæder. 

    Poolen er åben fra June - September. 

    Betales lokalt:

    Ekstra rengøring: 50 euro pr. gang

    Babyseng/vugge: 15 euro pr. nat. 

    Babystol: Gratis, bestil på forhånd. 

     

    Kæledyr er ikke tilladt.

     

    OBS

    Der tilkommer en turistskat, som er et mindre beløb, der skal betales direkte til stedet ved ankomsten. Det er ca. 1,5 euro pr. person pr. dag.