Særdels dejlig villa med egen pool og kort afstand til Middelhavet
Villa Sassicaia har plads til 9 personer fordelt på 4 værelser og 4 badeværelser.
Villaens udeområde
Villa Sassiccaia er omgivet af en smuk, frodig have på ca. 3000 m2 der er spækket med oliventræer, og skyggefulde kroge, der indbyder til afslapning. Personligt elsker jeg at gå mellem oliventræerne, studere dem og tænke på, hvor gamle de kan blive og hvor meget de giver til os. Hvis I får det for varmt efter at have gået mellem oliventræerne, så skal I bevæge jer over til poolområdet. Det er det perfekte sted at tage en dukkert og blive kølet ned, for derefter at ligge på solsengene og dase i solens varme stråler, alt imens I kan nyde synet af det omkringliggende landskab og villaens ellers fredelige omgivelser.
På den store græsplæne er der masser af plads til leg med en bold eller andre udendørs spil.
I forlængelse af villaen er der den overdækkede terrasse, hvor I kan sidde sammen og nyde måltider, mens I betragter haven og det åbne landskab. Her er tynde gardiner, som kan trækkes for, hvis solens stråler skulle komme forbi og genere mens maden bliver indtaget. På den store terrasse, er der også en lille sofa, hvor I kan sidde og slappe af med en dejlig drink, en god bog eller snakke om de mange oplevelser der kan komme i villaen.
Indretningen af villaen
Velkommen til Villa Sassicaia, som med sine 250 m2 byder jer velkommen til en varm og indbydende atmosfære midt i det maleriske Maremma-område.
Villaen er lys og smukt indrettet med søde detaljer lige fra de små sengeborde, til de smukke sofaer og køkkenet med spisepladsen til jer. Alt er gjort i respekt for området i er i, samtidig med hele indretningen er bekvem for alle, lige fra når I tager en bog og sætter jer i sofaen, til I skal lave mad i køkkenet eller sove i et af de 4 soveværelser. Den toscanske charme finder I også i bjælkerne i loftet i stuen, hvor også pejsen er, helt perfekt året rundt.
I stueetagen finder I udover den charmerende stue også spisestue, der med sin indretning begge indbyder til afslapning og samvær. Køkkenet er fuldt udstyret og klar til I kommer hjem fra det lokale marked med masser af lokale specialiteter og begynder at snitte og hakke. Derudover rummer stueplan 2 soveværelser med dobbeltsenge, med tilhørende badeværelser, hvorfra I kan nyde en skøn udsigt til haven.
Førstesalen byder på endnu et dobbeltværelse, samt et soveværelse med tre enkeltsenge. Begge soveværelser har deres egne badeværelser og udgang til charmerende altaner, hvorfra I kan nyde den fantastiske udsigt over det smukke toscanske landskab.
Som en ekstra detalje vil I ved ankomst blive mødt med en velkomstkurv fyldt med friske grøntsager, ejernes helt egen ekstra jomfruolivenolie og andre lokale lækkerier - en hjertelig velkomst til jeres ophold her i Maremma. For den autentiske madoplevelse kan I også få en kok til at tilberede de mest lækre traditionelle retter, der virkelig fanger essensen af Maremmana-køkkenet.
Oplevelser i området
Skal I bo i Villa Sassiccaia så er I heldige, for villaen ligger kun 3 km fra den charmerende by Marsiliana, hvor I finder indkøbsmuligheder og hyggelige resturanter.
Derudover er der kun 18 km til Middelhavet, så det er nemt at tilbringe dage ved stranden, hvor I kan bade i det klare vand, sejle langs kysten eller nyde friskfanget fisk på en af de lokale restauranter.
Hvis I ønsker at udforske området, kan I besøge Terme di Saturnia, som I finder ca. 3 km væk. Her kan I opleve de berømte varme kilder, der er perfekte til en afslappende dag i det smukke Toscanske landskab.
Derudover kan I tage en tur til Pitigliano, der ligger ca. 32 km fra villaen. Denne historiske by er bygget på tufstensklipper og er kendt som "Det lille Jerusalem" på grund af sin jødiske arv og byder på smalle gader, hyggelige caféer og en helt unik atmosfære.