Fuldstændig mageløs udsigt så langt øjet rækker

Meget tæt på Cortona og med den smukkeste udsigt finder I Villa Poggio Sereno, som har plads til 8 personer fordelt på 4 soveværelser og 3 badeværelser.  

Have med pool og afslapningsområder

Fra villaens poolområde er der nemlig udsigt så langt øjet rækker over Val di Chiani dalen. I klart vejr kan I være heldige at se så langt som til Trasimenosøen og skimte Monte Amiata og Monte Cetonas bjergtoppe. I får alt andet end en kedelig udsigt her. 

Poolen (7 x 14 m og 140 - 240 cm dyb) ligger fantastisk til udsigten, så I ikke skal gå på kompromis, mens børn og barnlige sjæle nyder en svalende dukkert i poolen. Her er en trappe, så I forsigtigt kan gå ned eller sidde og vænne jer til temperaturen. I den anden ende af poolen finder I en stige - og en vippe! Den tænker jeg, I nok kan få meget sjov ud af. 

Rundt om poolen står der liggestole, og der er en bruser så I kan skylle jer før og efter dukkerten. Hvis nogle af jer gerne vil have lidt skygge og samtidig være tæt på resten af familien, så er der til dette formål en lille terrasse med overdækning, sofaer og stole. Et virkelig hyggeligt lille spot. 

Flere af disse spots finder I rundt på grunden, hvor I kan sidde og slappe af enten sammen hele familien eller alene. 

Det er også her I finder den opmurede grill, som kan bruges til når jeres egne middage skal kreeres. 

Haven byder på frodighed i form af træer, buske og blomster, som titter frem hist og her. Mellem oliventræerne finder I et lille legestativ med gynger. Lige ved siden af er der et bordtennisbord, som står i skyggen og med lys, så I kan fortsætte jeres familie-battle, selvom tusmørket begynder at komme.

Villaens indretning

Villa Poggio Sereno er en villa i 2 plan, hvor i fra stueplan kan gå direkte ud på indbydende overdækket terrasse, poolen og grillen. Går I ud fra 1. salen kommer I ud til bordtennisbordet og gyngerne. 

Fra den overdækkede terrasse i stueplan kommer I direkte ind i det hyggelige og fine køkken, med skønne små detaljer. Køkkenet ligger i åben forbindelse med spisepladsen og stuen, hvor der står sofaer. Går I forbi sofaerne kommer I til en lille døråbning med en gang, som fører jer til et soveværelse med en dobbeltseng og badeværelse med brus. Herfra er der en korridor, der leder jer til yderlige et soveværelse med dobbeltseng og et soveværelse med to enkeltsenge. Disse to soveværelser deler badeværelse med brus. 

For at komme til 1. salen, skal vi tilbage til stuen og tage trappen herop. Heroppe finder I et soveværelse med dobbeltseng, badeværelse med brus og opholdsrum med en lille sofa. Herfra har I direkte udgang til haven. 

Oplevelser i området

I kommer her kun til at have 5 km til fantastiske Cortona, som er en by, der står Local Livings hjerte rigtig nær. Det er en gammel middelalderby, som både har små butikker, restauranter, barer til en drink og meget mere. Lad jer slentre gennem byens små gader, sæt tempoet ned og nyd hele atmosfæren.

Der er kun 21 km til Trasimenosøen - dette udsøgte sted der byder på masser af muligheder. Både for den aktive, den opdagende og den afslappende ferie. Søen har vandre- og cykelstier rundt, små hyggelige byer med lokale retter, små spots, hvor I kan tage en bådtur og gå på opdagelse på en af øerne. Mulighederne er uendelige, når I vælger at bo i lige præcis dette område.

Villa Poggio Sereno er en hyggelig villa, hvor udsigten er hel i top. Der er plads til I kan være sammen som familie, lave tricks i vandet med vippen, daglige udfordringer omkring bordtennisbordet og meget mere. Er I klar til at pakke kufferten og tage af sted?

Faciliteter

  • Swimmingpool
  • Aircondition
  • Egen terrasse
  • Opvaskemaskine
  • Internet
  • Kæledyr tilladt
  • Barbecue
  • Vaskemaskine
  • Høj stol
  • Babyseng
  • Separat betaling for afrejserengøring
  • Hårtørrer
  • Myggenet
  • Strygejern og -bræt
  • TV

Aktiviteter på stedet

  • Kokkeskole
  • Morgenmad
  • Kok
  • Babysitter
  • Vaskeservice
  • Cykeludlejning
  • Yoga
  • Massage
  • Vinsmagning

Aktiviteter i området

  • Golf
  • Vinsmagning
  • Varme kilder
  • Vandre- og løbeterræn
  • Ridning
  • Madlavningskursus i området
  • Guidede cykelture
  • Trøffel jagt

Beliggenhed

  • Toscana
  • Cortona

Tjek ledighed og priser

Villa Poggio Sereno (8 pers.)

2 dage
23.07.2026 - 25.07.2026

Ankomstdag kan kun være: Lørdag

Ledige uger

  • Villa Poggio Sereno (8 pers.)

Priser i kr. for hele villaen

Ophold er altid fra lørdag - lørdag, hele året rundt.

Pr. uge Max.
antal pers.
Afrejse- rengøring
Villa Poggio Sereno (8 pers.) 8 2.280,00
28.03. - 02.05.
01.11. - 28.11.
02.05. - 30.05.
26.09. - 01.11.
30.05. - 26.09.
27.512,00 30.951,00 34.390,00


Prisen for Villa Poggio Sereno er inkl.:

Gas, elektricitet, vand, varme, WIFI, aircondition (i alle soveværelserne), till velkomstpakke med shampoo, balsam og bodylotion, samt håndklæder, pool towels og sengetøj. 

 

Affaldssortering er en vigtig ting i Italien, og det skal sorteres korrekt ligesom i Danmark. Er du i tvivl om, hvordan affaldet skal sorteres, så spørg gerne ejerne. Er der ikke blevet ryddet op, affald sorteret og smidt ud i skraldespandene vil der blive opkrævet et gebyr ved check ud. 

 

Poolperiode:

Swimmingpoolen er åben fra marts - oktober (afhængigt af vejret - så kan poolen åbnes på forespørgsel).

 

Betales lokalt og direkte ved ejerne:

Afrejserengøring: 300 euro (kontant). 

Babyseng og højstol: 50 euro pr. uge. 

Sen check in (efter kl. 19:00): 50 euro.  

 

Kæledyr er tilladt på forespørgsel: 50 euro pr. kæledyr. 

 

Her finder I den nærmeste ladestation, hvis I kører i elbil.

 

OBS - Turistskat:

Der tilkommer en turistskat, som er et mindre beløb, der skal betales direkte på landstedet ved ankomsten. 

 

CIN IT051017B4EM9JI2DG