Feriebolig i Piemonte

Drømmer I om rolige landskaber, vin i verdensklasse og ægte italiensk charme, er en feriebolig i Piemonte et oplagt valg. I det nordlige Italien venter et bølgende landskab med vinmarker, hasselnøddelunde og majestætiske alper i baggrunden. Her står de smukke udsigter i kø omkring hver lille landsby. Landsbyerne byder på lokale specialiteter, historiske gader og en afslappet atmosfære.

Ferieboliger Sicilien

Duftende appelsin- og citronlunde, indbydende azurblåt hav med kridhvide strande og en rig kulturarv præget af arabiske og græske rødder. Det er blot nogle af de stemningsfulde ingredienser, der gør Sicilien til et helt særligt rejsemål. Hertil kommer en gæstfrihed ud over det sædvanlige, et traditionsrigt køkken og et klima, der lokker fra april til november. Planlæg jeres næste ferie i en af de fantastiske ferieboliger på Sicilien.

Feriebolig i Ligurien

Når I holder ferie i Ligurien, venter imponerende bjerge, bølgende bakker og grønne middelhavskyster på jer. Mikroklimaet og det enkle liguriske køkken er en sand gave, som forkæler både smag og sanser. Smukke udsigter møder jer fra hver lille kystby, og Cinque Terre giver med garanti en unik oplevelse. I kan helt sikkert finde en feriebolig i Ligurien, som matcher lige præcis jeres ønsker.

 

Feriebolig i Umbrien

Her ånder fred og ro, historie, kulturelle mesterværker og grønne områder, som smelter sammen til en harmonisk helhed. De fantastiske ferieboliger i Umbrien skaber perfekte rammer for en afslappende ferie. Små landsbyer summer af liv, selv i det stille, og regionen inviterer til at nyde ferien i slow-motion. Smukke udsigter, charmerende gader og stille pladser gør Umbrien til en tidslomme, hvor oplevelser venter for både sanser og sjæl.

Feriebolig i Toscana

Toscana er dét, de fleste forbinder med sommerferie i Italien. Vi ser det for os: vinmarker og olivenlunde, der ruller ud mod horisonten, hyggelige landsbyer med smalle stæder og vasketøj flagrende i vinden, og de solide stenhuse med cypresalleer. Få også et uforglemmeligt måltid mad og nyd en kulturudbud, der er svært at matche. Kom tæt på italiensk DNA gennem en feriebolig i Toscana.

 

Ferieområder i Italien

Vi har valgt 5 destinationer i Italien til jer, og sammen udgør programmet et optimalt udvalg af de bedste ferieoplevelser. Uanset om I er på jagt efter autentiske ferieboliger i Toscana, ferieboliger i vandkanten i Ligurien, en fredfyldt ferieoplevelse i det grønne Umbrien, en vingård i Piemonte eller ”kultur møder badeferie” på Sicilien, så finder I det hos os.

På tværs af de mange ferieområder i Italien finder I også de populære agriturismoer – den italienske form for bondegårdsferie. I kan se mere i oversigten over “Agriturismo i Italien” her.