+
Vi bedømmer hvert landsted på en skala fra 3 til 5, hvor 5 er den bedste kategori. Vi har set på pris, kvalitet og x-faktoren og fundet frem til en samlet bedømmelse, der i høj grad er lavet med hjertet, og derfor er meget personlig.

Castello Monticelli

Ferielejlighed - Umbrien

    Historisk atmosfære

    Rustikke lejligheder

    Tæt på Perugia og Trasimenosøen

  • Nærmeste indkøb2 km
  • Nærmeste by2 km
  • Trasimenosøen11 km
  • Panicale18,8 km
  • Perugia20 km
  • Assisi43,1 km
  • Montepulciano60 km
  • Orvieto64,6 km
  • Arezzo96,8 km
  • Siena112 km
  • Grosseto145 km
  • Firenze153 km
  • Afstand til havet153 km
  • Rom lufthavn193 km
  • Pisa lufthavn232 km

Mærk historiens vingesus i smukke grønne omgivelser

Castello Monticelli emmer af historie, og er du gæst her på dette feriested, får du en oplevelse ud over det sædvanlige. Beliggenheden på toppen af en bakke i den store dal er et af plusserne, og fra bakketoppen er der en vidunderlig udsigt, som strækker sig mange kilometer i alle retninger. Den middelalderlige by Perugia er synlig fra mange af boligerne og de omkringliggende haver. 

Monticelli var oprindeligt en lille middelalderby, som kan dateres tilbage til det tidlige 12. århundrede. I bygningerne har ejerne med umådelig passion, og tålmodighed indrettet lejligheder. Værelserne er indrettet i forskellige størrelser, så det i dag fremstår som en spændende ejendom, med lejligheder af god standard og moderne faciliteter til rådighed. Ejerne bor på ejendommen, og især Ellen er en del af de daglige gøremål. Hun sørger for, at alle detaljer er i orden, og står altid til rådighed med gode tips til ture og restauranter. 

Der er en restaurant på stedet, og når vejret er til det, så spises der udendørs på én af de mange, gode terrasser. Restauranten, der ellers er indrettet i en af de mest prominente dele af ejendommen, er en oplevelse for sig - med hvælvede lofter og en lille vinkælder med sin helt egen historie. I restauranten serveres typiske umbriske retter. Restauranten er åben fredag, lørdag og søndag samt efter aftale. 

Bag restauranten på et plateau kan I nyde udsigten mod Perugia, hvor en stor pavillon med et lille køkken, bar og behagelige møbler. Her er der mulighed for at indtage aperitivoen - og ind imellem endda til lyden af levende musik. 

Der er 2 pools på stedet (4 x 8 m (dybde 1.40 m) og 14 x 6,5 m (dybde 1.10 - 1.90m)), den ene er til de rolige gæster, og den anden er beregnet til børnefamilierne. Der er solstole til rådighed. 

De ældste dele af bygningerne er de fire militære tårne, der formentlig er bygget mellem år 595 og 1380, for at kontrollere dalen sydvest for Perugia, som er hovedstad i Umbrien. Væggene i tårnene er over en meter tykke.

Lejlighederne er meget forskellige, men de er alle almindeligt rummelige og indrettet med rustikke møbler, grove murstensvægge og mange originale elementer. 

Alle lejligheder har et område med havemøbler til deres rådighed. Desuden er der en fælles terrasse mod den fantastiske udsigt mod Perugia.

Der er fælles vaskerum til rådighed.   

Der er ca. 2 km til San Biagio della Valle, hvor der er et lille CONAD supermarked. I Tavernella (ca. 10 km) er der større udvalg og flere butikker. 

Der er et kapel på ejendommen, som indeholder nogle værdifulde fresker fra perioden 1315 - 1319 af Apostlen Johannes og Johannes Døberen. 

På Monticelli er der skabt de perfekte rammer for et bryllup eller en større fest, hvis I ønsker at holde det i historiske rammer. 

Faciliteter

  • Swimmingpool
  • Aircondition
  • Grønsagshave
  • Opvaskemaskine
  • Internet
  • Barbecue
  • Vaskemaskine
  • Meget børnevenligt
  • Meget, meget stille
  • Ekstra rengøring
  • Jacuzzi
  • Babyseng
  • Kamin
  • Satellit TV
  • Amerikansk kaffemaskine
  • Take away fra nærliggende restaurant
  • Bar
  • Espresso maskine
  • Ventilator
  • Myggenet
  • Ladestation til elbiler
  • Strygejern og -bræt

Aktiviteter på stedet

  • Kokkeskole
  • Salg af lokale produkter
  • Morgenmad
  • Restaurant
  • Kok
  • Babysitter
  • Shopping service
  • Levering af brød (morgen)
  • Vaskeservice
  • Cykeludlejning
  • Yoga
  • Massage
  • Vinsmagning
  • Let frokost

Aktiviteter i området

  • Golf
  • Vinsmagning
  • Varme kilder
  • Vandre- og løbeterræn
  • Ridning
  • Tennisbane
  • Madlavningskursus i området
  • Trøffel jagt

Beliggenhed

  • Gåafstand til by
  • Umbrien
  • Max. 2 km. til by

Tjek ledighed og priser

Apartment Deluxe (4 - 6 pers.)

Apartment Deluxe er 3-værelses lejligheder med plads til 4 – 6 personer fordelt over flere plan. Der er 3 af denne lejlighedstype.

Det er ægte italiensk stil med tykke stenmure, terracottagulve og bjælkelofter, som er med til at sætte stemningen når du bor i en af disse 2 lejligheder. Fælles for dem er, at der er 2 dobbeltværelser og 2 badeværelser, køkken med opvaskemaskine og ovn, opholdsrum med spiseplads, sofaer/lænestole og pejs. Begge lejligheder har direkte udgang til deres egne terrasser. Ingen af lejlighederne har aircondition. 

Billederne er blot eksempler på, hvordan lejligheden kan se – derfor kan den tildelte lejlighed godt variere fra disse billeder. Der er størrelsesforskel på lejlighederne.

7 dage
22.11.2024 - 29.11.2024
7.581,00 DKK

Apartment Superior (4 - 6 pers.)

Apartment Superior er 3-værelses lejligheder til 4 – 6 personer. Der er 7 af denne type. Lejlighederne er delt på flere niveauer.

Indenfor finder I de klassiske terracottagulve og bjælkelofter. Alle lejlighederne har opholdsrum med spiseplads, sofaer/lænestole og pejs. Køkken med komfur, og nogle af dem er også udstyret med ovn og opvaskemaskine. 2 af lejlighederne har aircondition (Tiziano og Donatello). 

Derudover har lejlighederne 2 dobbeltværelser og 2 badeværelser (nogle af lejlighederne har dog 3 værelser). Billederne er blot eksempler på, hvordan lejligheden kan se ud - derfor kan den tildelte lejlighed godt variere fra disse billeder. Der er også lidt størrelsesforskel på lejlighederne.

7 dage
22.11.2024 - 29.11.2024
6.065,00 DKK

Suite Deluxe (2 - 4 pers.)

Suite Deluxe er en 2-værelses lejlighed med plads til 2 – 4 personer, som kan være placeret både i stueplan, på 1. sal eller 2. sal. Der er 9 af denne lejlighedstype. To af disse lejligheder (Giotto og Signorelli) har aircondition. 

Fælles for lejlighederne er at de alle har terracotta-gulve, bjælkelofter, tekøkken, opholdsrum med spiseplads, sovesofa, sofaer/lænestole og pejs. Derudover er der 1 dobbeltværelse og 1 badeværelse. Lejlighederne indeholder også hårtørrer, tv og Nespresso maskine.

Billederne er blot eksempler på, hvordan lejligheden kan se ud – og derfor kan den tildelte lejlighed godt variere fra disse billeder. Der er størrelsesforskel på lejlighederne.

7 dage
22.11.2024 - 29.11.2024
6.065,00 DKK

Suite Presidential (2 - 4 pers.)

2-værelses lejlighed på ca. 90 m2. Der er et stort opholdsrum med spiseplads, opholdsrum med spiseplads, sovesofa, sofaer og pejs, køkken med opvaskemaskine og vaskemaskine. 1 dobbeltværelse og et badeværelse. Denne lejlighed hedder Botticelli. Der er ingen aircondition i denne lejlighed. 

I har adgang til jeres egen terrasse.

7 dage
22.11.2024 - 29.11.2024
6.823,00 DKK

Suite Superior (2 - 3 pers.)

Suite Superior er en 2-værelses lejlighed til 2 – 3 personer, hvor lejlighederne er indrettet med terracotta-gulve og bjælkelofter – typisk toscansk stil. Der findes 4 lejligheder i denne type, og de ligger på henholdsvis 1. og 2. sal.

Lejligheden har tekøkken, opholdsrum med spiseplads, sofaer/lænestole og pejs. Derudover finder du 1 dobbeltværelse og 1 badeværelse. Derudover er lejlighederne indrettet med hårtørrer, tv og Nespresso maskine.

Billederne er blot eksempler på, hvordan lejligheden kan se ud – og derfor kan den tildelte lejlighed godt variere fra disse billeder. Der er størrelsesforskel på lejlighederne.

7 dage
22.11.2024 - 29.11.2024
5.307,00 DKK

Ledige uger

  • Apartment Deluxe (4 - 6 pers.)
  • Apartment Superior (4 - 6 pers.)
  • Suite Deluxe (2 - 4 pers.)
  • Suite Presidential (2 - 4 pers.)
  • Suite Superior (2 - 3 pers.)

Priser i kr. for hele ferielejligheden

Pr. uge Max.
antal pers.
Afrejse- rengøring
Apartment Deluxe (4 - 6 pers.) 6 Inkl.
Apartment Superior (4 - 6 pers.) 6 Inkl.
Suite Deluxe (2 - 4 pers.) 4 Inkl.
Suite Presidential (2 - 4 pers.) 4 Inkl.
Suite Superior (2 - 3 pers.) 3 Inkl.
02.03. - 30.03.
06.04. - 27.04.
26.10. - 01.12.
27.04. - 29.06.
31.08. - 26.10.
30.03. - 06.04.
29.06. - 31.08.
7.581,00 11.372,00 15.162,00
6.065,00 7.581,00 12.130,00
6.065,00 7.581,00 9.097,00
6.823,00 10.613,00 14.404,00
5.307,00 6.065,00 6.823,00


Priserne er inkl. vand, gas, elektricitet, sengelinned, håndklæder og afrejserengøring.

Swimmingpoolen er åben fra 01.05 - 15.10.

 

Betales lokalt:

Depositum: 100 euro (kontant - tilbagebetales ved afrejse).

Aircondition: 15 euro pr. dag (kun i Giotto, Perugino, Signorelli, Tiziano og Donatello).

Varme: 5 euro pr. person pr. dag. (benyttes kun I de kolde måneder).

Kokkeservice: 20 euro pr. time (indkøb ej inkluderet).

Ekstra rengøring: 15 euro pr. time.

Babysitter 15 euro per hour. 

Morgenmad ved forespørgsel: 15 euro pr. person.

Leje af poolhåndklæder: 5 euro pr. stk. 

 

Små kæledyr er tilladt (op til 6 kg): 10 euro pr. kæledyr pr. dag. 

 

OBS

Der tilkommer en turistskat, som er et mindre beløb, der skal betales direkte på landstedet ved ankomsten. Turistskatten forventes at være ca. 1 euro pr. person pr. overnatning (dog ikke børn) og max 10 dage.