Her kan børnevenlig ferie, kultur, wellness og naturskønne omgivelser forenes

Antico Casale di Scansano ligger i det sydlige Toscana, midt i det åbne og naturskønne Maremma-landskab. Her bor I fredeligt, men med både restaurant, bar, spa, pools og hyggelige byer inden for kort afstand.

Feriestedet passer godt til jer, der gerne vil have friheden ved en lejlighed, men samtidig nyde nogle af de faciliteter, man normalt forbinder med et hotel. Her kan I starte dagen i jeres eget tempo, tage på udflugt i Maremma, bade i poolen om eftermiddagen og slutte dagen med toskansk mad og gode lokale vine.

Området I bor i

Antico Casale di Scansano ligger ca. 2,5 km fra byen Scansano, hvor I finder restauranter, indkøbsmuligheder og et lokalt byliv i overskuelig størrelse. Scansano er især kendt for vinen Morellino di Scansano, så området er oplagt for jer, der gerne vil kombinere ferie med gode mad- og vinoplevelser.

Der er ca. 35 km til stranden, så I kan sagtens tage en dag ved havet og vende hjem til rolige omgivelser sidst på dagen.

I området er der mange gode udflugtsmuligheder. I kan besøge Maremmas naturpark, tage til de varme kilder ved Saturnia Terme med ca. 37 grader varmt svovlholdigt vand eller udforske nogle af de smukke middelalderbyer i området, blandt andet Pitigliano, Sovana, Roselle og Montemerano.

Feriestedets omgivelser

Et af de store plusser ved Antico Casale di Scansano er, at I får adgang til flere faciliteter, selvom I bor i lejlighed. Her er restaurant, bar, pools, wellnessområde og mulighed for morgenmad, hvis I gerne vil gøre ferien lidt nemmere.

Restauranten serverer traditionel toskansk mad med lokale råvarer og gode vine fra området. Det er et sted, hvor I kan nyde Maremma-køkkenet uden at skulle køre ud hver aften. Der er også mulighed for morgenmad, og i sommersæsonen er der poolbar med snacks, drikkevarer og enkle frokostretter.

Rejser I uden for højsæsonen, anbefaler vi, at I spørger os om restaurantens og poolbarens aktuelle åbningstider, da de kan variere efter sæson.

Feriestedet har to udendørs pools. Den ene er en klassisk rektangulær pool 15 x 7,5 m (140 cm dyb), og den anden er et større poolområde på ca. 100 m² med whirlpool, vandbevægelse, vandfald og børneområde. Her er der god mulighed for både at svømme, lege og slappe af med udsigt til det grønne landskab omkring jer.

For jer, der gerne vil kombinere ferie med velvære, har Antico Casale di Scansano også et wellnesscenter. Adgang til spaen er mod betaling og skal reserveres på forhånd. Spaen kan benyttes fra 12 år og opefter, og adgang gælder som udgangspunkt for et 2-timers forløb. Her kan I blandt andet nyde indendørs pool, jacuzzi, sauna og afslapning i rolige omgivelser. Nogle faciliteter kan være sæsonafhængige.

Lejlighederne på feriestedet

Local Living har valgt at udleje lejlighederne, der hører til Antico Casale di Scansano. Lejlighederne ligger i området Borgo degli Ulivi, ca. 200 meter fra hotellets hovedbygning og reception.

Her bor I lidt for jer selv, men stadig tæt nok på til, at I nemt kan bruge stedets pools, restaurant, bar og øvrige faciliteter. Det giver en god kombination af privatliv og komfort.

Lejlighederne er indrettet i typisk toskansk og maremma-inspireret stil med varme materialer som træ, sten og terracotta. De passer godt til par, familier og venner, der gerne vil have mere plads og mulighed for at holde ferie i eget tempo.

Der findes lejligheder til 2–5 personer. Nogle har privat indgang, lille have eller terrasse, så I kan sidde ude og nyde morgenkaffen, et glas vin eller en stille stund efter dagens oplevelser.

I kan også bestille friskbagt brød til morgenmaden, hvis I gerne vil starte dagen hjemme i lejligheden uden først at skulle ud og handle.

Hotelværelser

På Antico Casale di Scansano findes der også hotelværelser, som kan lejes gennem Local Living. Her er prisen inklusive morgenmad. Prisen på hotelværelser kan variere efter sæson, så skriv gerne til os på info@localliving.dk, hvis I ønsker et konkret tilbud.

 

Faciliteter

  • Swimmingpool
  • Børnepool
  • Aircondition
  • Egen terrasse
  • Opvaskemaskine
  • Internet
  • Kæledyr tilladt
  • Ekstraseng
  • Meget børnevenligt
  • Høj stol
  • Ekstra rengøring
  • Babyseng
  • Kamin
  • Separat betaling for afrejserengøring
  • Take away fra nærliggende restaurant
  • Bar
  • TV i fællesrum
  • Hårtørrer
  • Mikrobølgeovn
  • Ladestation til elbiler
  • TV

Aktiviteter på stedet

  • Salg af lokale produkter
  • Morgenmad
  • Restaurant
  • Wellness
  • Ridning på landstedet
  • Fitness
  • Vaskeservice
  • Cykeludlejning
  • Massage
  • Vinsmagning
  • Spa

Aktiviteter i området

  • Golf
  • Vinsmagning
  • Varme kilder
  • Vandre- og løbeterræn
  • Ridning
  • Tennisbane
  • Madlavningskursus i området
  • Varme kilder og kurbade

Beliggenhed

  • Toscana
  • Grosseto-området (vestlige Toscana)

Tjek ledighed og priser

2-værelses (2 pers.)

2-værelses lejligheder til 2 personer med 1 soveværelse og 1 badeværelse.

Kombineret opholdstue med pejs, tv og tekøkken. Soveværelse med dobbeltseng og badeværelse med brus. Udendørsområde med bord og stole. Billederne er en blanding af foto fra de forskellige lejligheder.

7 dage
01.08.2026 - 08.08.2026
7.508,00 DKK

3-værelses (4 pers.)

Lejlighed til 4 personer med 2 soveværelser og 2 badeværelser.

3-værelses lejligheder i 2 etager. Stue med pejs og tv. Køkken, to badeværelser og to dobbeltværelser – et med dobbeltseng og et med 2 enkeltsenge samt en smal sovesofa (120 x 190 cm) i opholdsrummet. Terrasse lige foran lejligheden med bord og stole. Billederne er en blanding af foto fra de forskellige lejligheder.

7 dage
01.08.2026 - 08.08.2026
12.200,00 DKK

Ledige uger

  • 2-værelses (2 pers.)
  • 3-værelses (4 pers.)

Priser i kr. for hele ferielejligheden

Fri ankomstdag og minimum 4 dages ophold undtaget min. 7 nætter i højsæson. 

Pr. uge Max.
antal pers.
Afrejse- rengøring
2-værelses (2 pers.) 2 380,00
3-værelses (4 pers.) 4 380,00
07.06. - 04.07.
27.09. - 31.10.
27.03. - 07.06.
30.08. - 27.09.
04.07. - 30.08.
5.296,00 6.502,00 7.508,00
9.317,00 10.524,00 12.200,00


Priserne på Antico Casale di Scansano er inkl.:

Sengelinned, håndklæder, pool håndklæder, vand, gas, elektricitet, aircondition (er i opholdsrummet, ikke i værelserne) og internet (både inde- og udenfor). 

 

Affaldssortering er en vigtig ting i Italien, og det skal sorteres korrekt ligesom i Danmark. Er du i tvivl om, hvordan affaldet skal sorteres, så spørg ejerne.

 

Poolperiode:

Swimmingpoolen er åben i perioden 15. maj - 30. september, i tidsrummet: 10:00 - 19:00.

 

Betales lokalt og direkte til ejerne:

Depositum: 200 euro (kontant eller kreditkort - tilbagebetales ved afrejse) + 100 euro hvis kæledyr medbringes.

Afrejserengøring: 50 euro (kontant). 

Babyseng: 15 euro pr. person pr. nat.

Højstol til børn: Gratis, men skal bestilles hjemmefra. 

Morgenmad (på hotellet): 15 euro pr. person pr. dag (bestilles hjemmefra). 

Halvpension på forespørgsel. 

Ekstra rengøring: 30 euro.

Ekstra skift af sengelinned: 20 euro pr. person.

Ekstra skift af håndklæder: 10 euro pr. person.

Indgang til Beauty Center. Ikke adgang for børn under 12 år. Behandlinger og massage skal bestilles i god tid i receptionen. 

 

Små kæledyr er tilladt på forespørgsel (ikke tilladt ved fællesområderne): 15 euro pr. nat.

 

Ladestation til elbiler findes på feriestedet, spørg ejerne ang. pris for ladningen. 

 

OBS - Turistskat:

Der tilkommer en turistskat, som er et mindre beløb, der skal betales direkte på landstedet ved ankomsten.

 

CIN IT053023A1ACM684ND

CIN IT053023AADUFYXX6W