Charmerende vingård med dejlige lejligheder omgivet af toscanske vinmarker
Man starter med at køre gennem en enestående allé af cypresser, og det bliver bare ved og ved. Så er stemningen slået an.Poggio al Casone er en stor oplevelse, og det fortsætter, når man sætter første fod på jorden på den charmerende og yderst velholdte vingård omgivet af 30 hektar økologiske vinmarker. En villa og to selvstændige længer er blevet omhyggeligt renoveret, og ejerne udlejer nu 10 lejligheder på et meget veldrevet sted, hvor I vil kunne nyde en ferie, hvor der er tænkt på selv den mindste detalje.
En ferie på Poggio al Casone garanterer dig en ægte toscansk oplevelse i elegante omgivelser, som byder på masser af privatliv og natur.
Lejlighederne er indrettet med lyse møbler og har aircondition. Alle boligerne har egne terrasser, så der er rig mulighed for at nyde livet uden at blive forstyrret. Det er muligt at tilkøbe morgenmad, som man kan nyde på den store fællesterrasse, i egen lejlighed eller på vinmarken, hvis man ønsker en oplevelse ud over det sædvanlige.
Der er en stor swimmingpool (8 x 16 m, dybde (1,20 – 1,40 m)) med solstole og parasoller. På feriestedet er det også muligt at slappe af i den udendørs jacuzzi eller benytte sig af afslapningsrummet med sauna og massage. Ønsker man en mere aktiv ferie skal må give sig selv den oplevelse at løbe en tur i vinmarken eller tage på en smuk cykeltur i de toscanske bløde bakker. Der er mulighed for at grille, og det kan anbefales at deltage i vinrundturen og den tilhørende vinsmagning.
Poggio al Casone er perfekt til vinelskere, netop pga. af en gratis vintur og smagning af stedets gode vin, der er arrangeret for gæster en gang om ugen fra maj til september. Dog er reservation obligatorisk, og aktiviteten aktiveres med minimum 4 voksne deltagere. Der er også mulighed for en privat tur på en anden dag mod et ekstra gebyr på 20,00 euro pr. person.
I bor kun 25 minutters kørsel fra lufthavnen i Pisa, så det er let at komme frem og tilbage til jeres feriedestination. Der er mange andre gode mål for en dagstur - f.eks. Firenze, Lucca eller stranden.
Receptionen på Poggio al Casone er omdrejningspunktet på stedet, og her kan man komme for at få tips til udflugter, for at drikke et glas vin eller tale med stedets meget serviceminded receptionist, Michela.
Poggio al Casone ligger i gåafstand til restaurant (ca. 700 m), kaffebar og købmand i landsbyen, Quattro Strade.
Der er desuden Tesla landestander.