Ferie med hund i Italien
Ingen ferie uden menneskets bedste ven. Hos Localliving tilbyder vi udvalgte ferieboliger, hvor I har mulighed for at tage hunden med på ferien. Her kan alle i familien nyde ferien i Italien, også de firbenede medlemmer. Oplev den lokale charme og tag hunden med rundt i den autentiske natur. Det skaber oplevelser for livet.
Hvad er vigtigt at huske, inden I tager afsted?
Når hunden skal med på ferie, er der nogle regler, I skal være opmærksomme på inden afrejse.
- Hunde skal have EU-hundepas, der udstedes af en dyrlæge
- Hunde skal være ID-mærket med elektronisk mikrochip eller have en tydelig læsbar tatovering/øremærke fra før 3. juli 2011
- Hunde skal være vaccinerede med rabies senest 21 dage inden afrejse
- Italien og Tyskland tillader ikke potentielt farlige hunderacer som eksempelvis Pitbull, Terrier og Mastiff
- Hunde skal altid føres i snor, medmindre andet er angivet
- Hunde skal iføres mundkurv på offentlige steder og i tætpakkede områder
Kan hunden tåle varmen i Italien?
Overvej om jeres hund kan tåle varmen, når I tager på ferie med hund. Temperaturerne i Italien kan blive meget høje. Mange hunde, især hunde med kraftig pels, kan have svært ved at klare den massive varme. Derfor kan det i nogle tilfælde være bedre at finde et dejligt pensionat til hunden i Danmark i stedet, selvom I vil savne jeres firbenede familiemedlem.
Efterlad aldrig hunden i bilen
Ville du efterlade din hund i en sauna? Nej, selvfølgelig ikke.
På grund af de høje temperaturer i Italien stiger temperaturen i en parkeret bil meget hurtig til omkring 70 grader, og det er dødeligt for hunde. Husk derfor at tage hunden med ud af bilen, hvis I kører på ferie med hund i Italien.
Regler for hunde på italienske strande
På de fleste offentlige strande i Italien er det ikke velset at tage kæledyret med, særligt ikke i turistområderne. Det er derfor vigtigt at undersøge, hvilke italienske strande hunde er velkomne på, så I stadig har muligheden for at tage hunden med ud at svømme i det skønne italienske badevand.
Transport af hund til Italien
Når I tager på ferie med hund i Italien, er der flere muligheder for at få hunden med. I kan tage på kør-selv-ferie og have hunden med i bilen, men der er også mulighed for at tage hunden med i flyet.
De fleste flyselskaber tillader både små og store hunde at komme med i flyet. De store hunde transporteres i specielle bure i en klimatiseret sektion af lastrummet. Billetten skal bestilles ved kontakt til flyselskabet. Små hunde, der vejer op til 8 kg, kan opbevares i kabinen, og her skal der også bookes billet på forhånd. Hunden skal transporteres i godkendt transportkasse, og den skal forblive i transportkassen under hele flyvningen.
Generelle regler for hunde i vores ferieboliger
- Der skal medbringes egne skåle til hundens mad og drikke
- Hunde må ikke være i sofa, seng eller andre møbler
- Hunde må ikke efterlades alene i ferieboligen eller på fælles arealer
- Hunde skal altid føres i snor i offentligheden
- Hunde må ikke bade i poolen
- Hunde skal være rolige og ikke forstyrre andre gæster. Det er hundeejerens ansvar, at hunden ikke er til gene for andre
- Hunde skal luftes uden for ejendommen, og hundeejeren skal altid anvende plastposer til opsamling af afføring
- Hundeejeren er altid ansvarlig for eventuelle skader, som hunden måtte påføre ejendomme eller personer
Der kan desuden gælde specielle regler på enkelte steder. Det er hundeejerens ansvar at holde sig orienteret om dem.