Historiske vingesus, landligt og eksklusivt
Borgo Colognola kan dateres helt tilbage til omkring 1300-tallet, hvor man har fundet de første papirer på at jorden kunne dyrkes og dermed skabe et lille samfund omkring det. Og det blev der heldigvis skabt! Her kom både til at være huse, kirke og masser af landbrug.
Selvom det er så mange år siden at Borgo Colognola første gang så dagens lys, så har bygningerne ikke ændret sig meget, og I som gæster kommer stadig til at få en følelse af italiensk charme, historie og atmosfære.
I 2007 begyndte ejerne at restaurere og gøre Borgo Colognola til det lækre feriested, som det er i dag. I får her en helt igennem fantastisk beliggenhed i Umbrien, som både er ideel til ferier, bryllupper og begivenhedsrige minder.
Det er ikke kun udenfor at ejerne har gjort meget for at skabe smukke og velbevarede bygninger. Også indenfor får I som gæster lov til at nyde et smukt arbejde i form af træbjælkelofter, terracotta gulve og flotte trægulve rundt i lejlighederne og villaerne. Men også døre, porte og alt her imellem har fået opmærksomhed, så det i dag står flot og autentisk.
Borgo Colognola er et feriested med lejligheder og villaer, hvor Local Living har udvalgt de 3 villaer Macine, Pavone og Villa Colognola, men der er yderligere 8 ferielejligheder.
Villaerne har egne terrasser, så I kan sidde og nyde roen og freden, hvor I kan nyde den dejlige pool (15 m x 5 m x 1,5 m i dybden) sammen med de andre gæster. Fra poolområdet kan I nyde og få forståelse for, hvorfor Umbrien bliver kaldt Italiens grønne hjerte, for der er en masse smukke grønne nuancer I kan nyde både fra liggestolene, og når I plasker lidt rundt i poolen.
Ejerne på Borgo Colognola ligger til gengæld ikke på den lade side, for ejendommen er på hele 270 hektar, som ligger ved foden af Mount Tezio og har både oliventræer, vinmarker og skov omkring sig.
Feriestedet dyrker bl.a. selv vin, olivenolie og så opdrætter de sorte grise, som er en gammel familietradition. Grisene er en langsomt voksende italiensk race, og I kommer sikkert til at få øje på dem, da de går ”frit”. Også vin og olivenolie bliver lavet efter de gamle traditioner, og ikke mindst med stor respekt for naturen.
I kan selv gå rundt på den store ejendom og få et indtryk, af hvordan det hele hænger sammen. Men ejerne arrangerer også guidede ture rundt på gården, så I kan komme til at se noget af produktionen og få lidt smagsprøver. Bare husk at spørge efter det.
På dette feriested i Umbrien får I et væld af muligheder, og ikke mindst hjælp til at få arrangeret oplevelser i jeres ferie. Og det er lige meget om det er fra den afslappende oplevelse med massage, drøne rundt på mountainbikes i det umbriske landskab eller komme på en guidet tur i Perugia.
I kan også forkæle jer selv ved at gå i Borgo Colognolas lille gårdbutik og finde sæsons råvarer til jeres madlavning. Eller hvad med at forkæle jer selv med at prøve kokkeskole eller få en kok til at lave mad til jer en aften?
Den nærmeste by fra Borgo Colognola er San Marco, som ligger ca. 8 minutter væk i bil. Her kan I både finde supermarked, apotek, bank, tankstation og meget mere. For at komme til en større by, så er det Perugia, som ligger ca. 15 minutter væk i bil. Vil I gerne ud og spise i nærheden, så ligger der restauranter ca. 2 minutter væk i bil fra feriestedet, her kan I både få pizza, fisk og noget godt kød.
Som I nok kan høre er Borgo Colognola et sted med stor passion, lidenskab og masser af muligheder for at I kan få en masse oplevelser med hjem fra Umbrien.