En ferie med plads til både fællesskab og privatliv

Villa Torre Mulino har plads til 22 personer, fordelt på sine 7 soveværelser, 4 anneks og 7 badeværelser. 

På det sydøstlige Sicilien, mellem den historiske barokby Modica og Middelhavets dejlige strande, finder I Villa Torre Molino. En gammel siciliansk ejendom, som har fået nyt liv gennem en nænsom renovering, hvor den oprindelige charme er bevaret, samtidig med at moderne komfort er blevet en naturlig del af indretningen.

Indretningen af villaen

Her er der plads til at samle hele familien eller en stor gruppe venner under ét tag. Eller rettere sagt, under flere tage. For Villa Torre Molino består af et hovedhus og fire separate annekser, som alle ligger omkring den traditionelle sicilianske gårdhave, en såkaldt baglio.

Det er netop denne indretning, der gør Villa Torre Molino til noget særligt. I kan være sammen om de lange middage, de afslappende timer ved poolen og alle de oplevelser, som Sicilien har at byde på. Men når dagen går på hæld, har I samtidig mulighed for at trække jer tilbage til jeres egne værelser og nyde lidt privatliv.

Allerede når I ankommer til Villa Torre Molino og passerer gennem den gamle smedejernsport, fornemmer I ejendommens historie.

Bag porten gemmer sig den traditionelle gårdhave, som er hjertet i ejendommen. Herfra er der adgang til både hovedhuset og de fire annekser, og de gamle stenmure er med til at skabe den helt særlige atmosfære, som kendetegner de historiske sicilianske landejendomme.

Villaen er gennemrenoveret med respekt for sin oprindelse. De smukke stenvægge, de traditionelle keramikdetaljer og møblerne i træ fortæller hver især en lille del af områdets historie. Samtidig er der tænkt på komforten, så I kan nyde ferien i moderne og behagelige omgivelser.

Ejendommen ligger desuden tæt på familiens gamle mølle, som er en del af stedets historiske tilknytning til området.

Villa Torre Molino er på cirka 340 m² og har i alt syv soveværelser og syv badeværelser, fordelt på hovedhuset og de fire annekser.

Selve villaen

Selve villaen danner rammen om de fælles stunder indendørs. Her finder I et rummeligt køkken, hvor der er god mulighed for at tilberede dagens måltider, hvad enten menuen står på en enkel frokost med lokale råvarer eller en større middag for hele familien.

I forlængelse af køkkenet ligger spisestuen, hvor I kan samles omkring bordet. Her er også TV. Derudover finder I tre soveværelser med dobbeltsenge og tre badeværelser. To af soveværelserne har eget badeværelse, mens det tredje badeværelse ligger mellem det sidste soveværelse og spisestuen.

De fire annekser

Fra spisestuen kan I træde direkte ud i den hyggelige gårdhave, hvor de fire annekser har hver deres separate indgang.

Alle fire annekser er indrettet med en dobbeltseng, to enkeltsenge og et privat badeværelse. Hvert anneks har dermed plads til fire personer, hvilket gør dem oplagte til eksempelvis familier med børn, som gerne vil have deres egen lille afdeling. Annekserne har ikke egne køkkener, da madlavning og de fælles måltider foregår i hovedhuset eller i villaens udendørs spiseområder.

Villaen tilpasses antallet af gæster

En af fordelene ved Villa Torre Molino er, at ejendommen kan tilpasses størrelsen på jeres rejsegruppe.

Ved op til seks personer har I adgang til selve villaen. Er I mellem syv og ti personer, åbnes det første anneks, og derefter åbnes yderligere annekser i takt med antallet af gæster.

Nyd ferien under den sicilianske sol

På den anden side af gårdhaven venter villaens dejlige udeområde, hvor en stor del af ferien sikkert kommer til at foregå.

Her finder I en overdækket veranda med grillområde og hyggelige udendørs sofaer. Et oplagt sted at slå sig ned med en god bog, nyde en kop kaffe om morgenen eller samles til et glas lokal vin, når solen langsomt begynder at gå ned.

Haven er på cirka 1.800 m², og midt i de grønne omgivelser ligger den private swimmingpool på 5 x 10 meter. Poolen bliver uden tvivl et naturligt samlingspunkt på de varme sommerdage. Her kan børnene bruge timevis i vandet, mens de voksne nyder solen og de afslappende feriedage.

Der er mulighed for at få poolen opvarmet mod ekstra betaling, hvilket også gør Villa Torre Molino interessant i de måneder, hvor solen ikke varmer helt så meget som midt på sommeren.

Ved udeområdet findes desuden et ekstra badeværelse med bruser, så I nemt kan skylle jer efter en tur i poolen.

Oplev det autentiske Sicilien

Villa Torre Molino ligger i det sydøstlige Sicilien, hvor historiske barokbyer, lokale madtraditioner og dejlige strande er en del af oplevelsen.

En af de byer, I bestemt ikke må snyde jer selv for, er Modica. Byen er kendt for sine smukke barokbygninger, stejle gader og ikke mindst sin helt særlige chokolade, som fremstilles efter en gammel tradition. Her kan I gå på opdagelse i de små gader, besøge lokale butikker og slå jer ned på en café for at nyde den sicilianske stemning.

I kan også besøge Scicli, som ligger cirka 10 km fra villaen. Det er en af områdets charmerende barokbyer, hvor smukke paladser, kirker og hyggelige pladser ligger side om side.

Har I lyst til en dag ved havet, finder I kysten cirka 20 km fra villaen. Her venter Middelhavets strande, hvor I kan nyde en dag med sand mellem tæerne og en forfriskende dukkert.

Og så må I naturligvis ikke glemme det sicilianske køkken. Frisk pasta, solmodne tomater, lokale oste, sprøde arancini og søde cannoli er blot nogle af de specialiteter, som venter jer. Besøg de lokale markeder, køb ind hos de små producenter, og tag smagen af Sicilien med hjem til villaens køkken.

Villa Torre Molino er et dejligt valg for jer, der drømmer om at samle familien eller vennerne til en ferie på Sicilien.

Her kan flere generationer holde ferie sammen, uden at alle behøver at følge det samme program. Nogle kan begynde dagen med en stille kop kaffe i gårdhaven, mens andre tager en morgendukkert i poolen. Måske tager en del af familien på opdagelse i de nærliggende byer, mens resten bliver hjemme og nyder en afslappende dag ved villaen.

Og når aftenen kommer, kan I igen samles omkring bordet, dele dagens oplevelser og nyde, at der endelig er god tid til hinanden. Det er netop noget af det, vi holder så meget af ved en ferie i Italien. At dagene ikke behøver at være fyldt med planer, men at de små øjeblikke sammen ofte bliver dem, man husker allerbedst.

Faciliteter

  • Swimmingpool
  • Aircondition
  • Egen terrasse
  • Opvaskemaskine
  • Internet
  • Kæledyr tilladt
  • Barbecue
  • Vaskemaskine
  • Høj stol
  • Babyseng
  • Separat betaling for afrejserengøring
  • Tørretumbler
  • Amerikansk kaffemaskine
  • Hårtørrer
  • Mikrobølgeovn
  • Fryser
  • Strygejern og -bræt
  • Swimming pool - opvarmet
  • TV

    Aktiviteter i området

    • Vinsmagning
    • Vandre- og løbeterræn
    • Ridning
    • Diving Center
    • Madlavningskursus i området

    Beliggenhed

    • Ragusa (Syd-Sicilien)

    Tjek ledighed og priser

    Villa Torre Mulino (22 pers.)

    7 dage
    03.07.2027 - 10.07.2027
    21.375,00 DKK

    Ledige uger

    • Villa Torre Mulino (22 pers.)

    Priser i kr. for hele villaen

    Minimum 4 dages ophold hele året rundt.

    Pr. uge Max.
    antal pers.
    Afrejse- rengøring
    Villa Torre Mulino (22 pers.) 22
    01.04. - 01.06.
    01.10. - 01.12.
    01.06. - 01.07.
    01.09. - 01.10.
    01.07. - 01.08.
    01.08. - 01.09.
    16.150,00 20.188,00 21.375,00 28.989,00


    Prisen for Villa Torre Mulino er inkl.:

    Gas, vand, elektricitet (250 kWh er inkl.), aircondition, sengelinned, håndklæder, poolhåndklæder, velkomstkurv og WIFI.  

     

    Affaldssortering er en vigtig ting i Italien, og det skal sorteres korrekt ligesom i Danmark. Er du i tvivl om, hvordan affaldet skal sorteres, så spørg ejerne. 

     

    Poolperiode:

    Swimmingpoolen er åben fra april - oktober. 

     

    Betales lokalt og direkte til ejerne:

    Depositum: 1.500 euro (kreditkort). 

    Afrejserengøring: 500 euro (kreditkort).

    Elektricitet: 0,40 euro pr. kWh (de første 500 kWh er inkl i prisen)

    Babyseng: Gratis, bestilles inden afrejse. 

    Højstol til børn: Gratis, bestilles inden afrejse. 

    Sen ankomst (efter kl. 20:00) 50 euro. 

     

    Kæledyr er ikke tilladt.

     

    OBS - Turistskat:

    Der tilkommer en turistskat, som er et mindre beløb, der skal betales direkte på landstedet ved ankomsten. Turistskatten er 2 euro pr. person pr. overnatning (dog ikke børn under 14 år).

     

    CIN: IT088006C2S75VVCPH