Nær Arezzo ligger denne fine villa med egen have og pool

Villa til 9 - 11* pers. med 4 soveværelser, hvor sengene til den 10. og 11. person er beregnet til børn under 12 år. 

Denne smukke villa er beliggende på en ejendom på 3 hektar olivenlunde, marker og vinmarker skønt placeret i det sydlige Toscana nær Arezzo.

Villaens udeområde

For enden af en grusvej finder I to villaer; den dejlige villa ved navn Agrirosa, som bliver udlejet til gæster og en anden villa, hvor de flinke og hjælpesomme ejere af Agrirosa selv bor.

De to villaer ligger med cirka 10 meters mellemrum, men begge har egen indgang og ligger uafhængigt af hinanden med separat have, poolområde og derfor er der stadig masser af privatliv til jer når I gæster villaen. Her er også en køkkenhave, hvis I gerne vil se køkkenhaven, så skal I bare spørge også viser de jer gerne rundt. Køkkenhaven varierer med indhold alt efter vind og vejr, samt årstiderne. 

Ejerne har også hunde, som er meget fredelige og gerne vil snakke. 

Villaens indretning

Villa Agrirosa er en rummelig, veludstyret og meget komfortabelt villa med synlige bjælker, buer og terracotta-gulve, og indretningen er klassisk italiensk møbleret med antikviteter.

Hovedindgangen til huset er gennem en overdækket veranda, møbleret med sofa og lænestole. I stueetagen er der en stue med pejs, sofa, lænestol og tv; en lys spisestue med to franske vinduer ud mod haven. Et fuldt udstyret, rustikt landkøkken med ovn, komfur med 5 kogeplader, mikroovn, kaffemaskine, espressomaskine, køleskab med fryser, brødrister og opvaskemaskine.

Her i stueplan er også et soveværelse med dobbeltseng (queensize-seng) med tv, ventilator og med eget badeværelse med bruser og toilet. I dette værelse er der en sovesofa, som er beregnet til 2 børn på max 12 år. I stueplan er der også tilkoblet aircondition (ekstra betaling ved brug). 

På første sal er der 2 soveværelser med dobbeltsenge, hver med eget badeværelse med bruser og et soveværelse med 1 enkeltmandsseng 1,2 m og 1 fransk seng 1,60 m, her der også eget badeværelse med bruser. Alle soveværelserne har eget TV og værelserne på 1. sal har desuden myggenet.

I får jeres egen have og eksklusiv brug af poolen (5 x 10 meter - 1,40 meter dyb), og poolområdet er indhegnet og indrettet med liggestole og parasoller.

I mellem villaen og ​​poolen er der en overdækket spiseplads med panoramaudsigt og grill.

Desuden har I egen vaskemaskine i kælderen, ventilatorer i værelserne, et bordtennisbord, overdækket parkeringsplads og ejerne har lavet en køkkenhave kun til villaens gæster, så her kan I frit hente hjemmedyrkede grøntsager til jeres middage.

Ejerne elsker at lave mad, og tilbyder at tilberede morgenmad og typiske toskanske middage i Villa Agrirosa, hvis I skulle være interesserede. Dette er på forespørgsel og mod ekstra betaling.

Oplevelser i området

Landsbyen Monte San Savino ligger kun ca. 3 km væk, her finder I gode restauranter, en bar, mindre købmandsforretninger og bank. Det er en stemningsfuld landsby. 

I Arezzo, som ligger omkring 27 km væk, er der mange butikker og supermarkeder, mens smukke Siena, som bestemt er et besøg værd, ligger 43 km væk. Giuseppina fortæller selv om nogle af de oplevelser, som hun vil anbefale jer. Her nævner hun bl.a. at tage ud til en af de lokale rideskoler, og se landskabet fra hesteryg. 

I kan også tage til Bagni di San Filippo, hvor der er varmekilder. La Verna-klosteret er yderst smukt. Hvis I gerne vil have lidt kilometer i benene, kan hun hjælpe med en 10 km rute i en cirkel rundt om ejendommen, hvor I kommer gennem Virca skoven og Gargonza borgen.

Som Giuseppina siger, er dette et utrolig smukt område med masser af historiske byer, som hun kan blive ved med at nævne. Men det, hun helst vil have, at I gør, er at gå til hende, fortælle hvad I gerne vil opleve, og hvad I elsker at se på jeres ferie. Så vil hun prøve at guide jer, mens I er afsted, for som hun siger, kan tingene ændre sig fra år til år.

 

*bemærk hvis villaen bliver lejet af 6 eller færre personer, så vil det ene værelse og badeværelse være aflåst. 

Faciliteter

  • Swimmingpool
  • Aircondition
  • Egen terrasse
  • Grønsagshave
  • Opvaskemaskine
  • Internet
  • Kæledyr tilladt
  • Barbecue
  • Vaskemaskine
  • Meget, meget stille
  • Høj stol
  • Ekstra rengøring
  • Babyseng
  • Kamin
  • Separat betaling for afrejserengøring
  • Satellit TV
  • Amerikansk kaffemaskine
  • TV i fællesrum
  • Mikrobølgeovn
  • Espresso maskine
  • Ventilator
  • Fryser
  • Myggenet

Aktiviteter på stedet

  • Bordtennis
  • Produktion af olie, vin eller ost
  • Morgenmad
  • Værtsparret laver mad
  • Kok

Aktiviteter i området

  • Vinsmagning
  • Vandre- og løbeterræn
  • Madlavningskursus i området

Beliggenhed

  • Toscana
  • Arezzo området

Tjek ledighed og priser

Ledige uger

  • Agrirosa (9 - 11* pers.)

Priser i kr. for hele villaen

I lavsæsonen er der fri ankomst, minimum 3 nætter

Pr. uge Max.
antal pers.
Afrejse- rengøring
Agrirosa (9 - 11* pers.) 11 912,00
07.01. - 03.04.
07.04. - 25.04.
04.05. - 16.05.
21.09. - 24.12.
25.04. - 04.05.
16.05. - 04.07.
31.08. - 21.09.
03.04. - 07.04.
04.07. - 31.08.
24.12. - 08.01.
15.257,00 19.758,00 26.831,00


Prisen for Villa Agrirosa er inkl.:

gas, vand, el, internet, babyseng, sengelinned, håndklæder og poolhåndklæder.

 

Affaldssortering er en vigtig ting i Italien, og det skal sorteres korrekt ligesom i Danmark. Er du i tvivl om, hvordan affaldet skal sorteres, så spørg ejerne.

 

Poolperiode:

Swimmingpoolen er åben i perioden 3/4 - 18/10.

 

Betales lokalt og direkte til ejerne:

Depositum: 300 euro (kontant - tilbagebetales ved afrejse).

Afrejserengøring: 120 euro.

Ekstra seng: 70 euro per uge (kun mulighed for 1 ekstra seng).

Ekstra rengøring: 12 euro per time.

Aircondition: 0,70 euro Per kw (det er kun i soveværelset i stueplan). 

Babyseng og høj stol gratis på forespørgsel (2 stk. af hver).

Mulighed for ejers egen madlavning til minimum 6 personer - morgenmad eller middag. 

 

Kæledyr er tilladt på forespørgsel: 30 euro per dyr (max 3 kæledyr).

 

Oplader til elbiler kan I finde i Monte San Savino, som er ca. 2 km fra villaen.

 

OBS - Turistskat:

Der tilkommer en turistskat, som er et mindre beløb, der skal betales direkte på landstedet ved ankomsten. Turistskatten forventes at være ca. 2 euro pr. person pr. overnatning (dog ikke børn under 14 år) og max 5 dage.

 

CIN IT051025B5KHCYEO3W