Dejlige ferielejligheder beliggende tæt på lille lokal landsby nær Arezzo
Casale La Valle er et hyggeligt feriested med seks lejligheder, som ligger i rolige og naturskønne omgivelser nær den lillebitte landsby Pieve a Presciano. Her bor I omgivet af vinmarker, olivenlunde og det smukke toscanske landskab, samtidig med at I har en god base for udflugter til nogle af Toscanas mest populære byer.
Feriestedet passer godt til både familier og par, der ønsker en afslappende ferie med pool, privat terrasse og mulighed for at opleve det autentiske Toscana i et roligt tempo.
Feriestedets udeområder
Casale La Valle ligger i et smukt, kuperet landskab omgivet af vinmarker, olivenlunde og marker, hvor I får den ægte toscanske landidyl helt tæt på.
Ejendommen er en del af Tenuta La Pieve, hvor familien ejer i alt fem landsteder med forskellige beliggenheder omkring den lille by Pieve a Presciano, hvor vi hos Local Living har udvalgt nogle af dem.
Familien har dyrket vin og oliven gennem generationer, og produktionen af ekstra jomfruolivenolie er stadig en stor del af deres hverdag. I løbet af jeres ferie har I mulighed for at deltage i en hyggelig vinsmagning med lokale toscanske specialiteter på vingården.
Lejlighederne og deres indretning
Casale La Valle består af seks ferielejligheder, som alle har deres eget private udeområde med bord og stole, så I kan nyde måltiderne under åben himmel.
Midt på området finder I et lille vaskerum med vaskemaskine til fælles brug. Alle lejligheder er desuden udstyret med satellit TV.
Lejlighederne er fordelt i flere bygninger, som bindes sammen af grønne haver og hyggelige stier. I centrum af området ligger den fælles swimmingpool, som er anlagt i flere niveauer og har en dybde fra 1,20 meter til 2,50 meter.
Scroll længere ned for at finde den lejlighed, der passer bedst til jeres familie.
Oplevelser i området
Casale La Valle ligger centralt i det smukke område mellem Valdarno, Valdichiana og Valdambra, som er kendt for sine vinmarker, små landsbyer og naturskønne omgivelser.
Herfra har I nem adgang til nogle af Toscanas mest spændende byer. Besøg eksempelvis Arezzo (23 km), hvor det populære antikmarked afholdes den første weekend i hver måned, Firenze (64 km) eller den charmerende middelalderby Lucignano (32 km). Er I på udkig efter shopping, ligger Prada Outlet i Montevarchi blot 14 km væk.
Den nærmeste landsby, Pieve a Presciano, ligger kun ca. 400 meter fra feriestedet. Her finder I bl.a. en bar, men det er en by der ikke længere er meget liv i. De nærmeste supermarkeder ligger i Bucine (ca. 10 km), Levane (ca. 10 km) og Montevarchi (ca. 16 km).
Jeg har tit mange, som spørger på restauranter og pizzaria i nærheden af Tenuta La Pieve, jeg har her lavet en lille oversigt over nogen som I kan prøve på jeres ferie til Tenuta La Pieve - se guiden ved at klikke her.