Dejligt agriturismo med imponerende pool-område i Chianti område
Relais Agriturismo Campiglioni er en dejlig ejendom, der ligger helt fredeligt omgivet af naturen i Chianti-området i det østligeToscana.
Feriestedets omgivelser
Stedet er meget omhyggeligt restaureret - og det er et familieprojekt for 3 generationer. Selve feriestedet består af 3 selvstændige, enkle lejligheder og 6 værelser (B&B). På landstedet producerer ejerne hvidvin, rødvin og olivenolie, og der er rig mulighed for både at smage og købe de gode varer.
Samlingspunktet er uden tvivl det imponerende poolområde med en stor pool (saltvand) på 18 x 9 m og opvarmet børnepool på 4 x 4 m samt jacuzzi. Poolområdet er meget indbydende med sofaer og liggestole - og I kan søge skygge under pergolaerne, når solen bliver for stærk. Rundt om poolen er der græsplæne og udsigt over bakker, vinmarker og olivenlunde så langt øjet rækker.
Der er en hyggelig morgenmadsrestaurant, hvor der hver morgen anrettes buffet med hjemmelavet mad af lokale råvarer. Og det er bedstemor, der disker op med hjemmelavede tærter, som er en vigtig bestanddel i det toscanske køkken. De fleste af råvarerne er af egen avl: tomater, grønsager, æg, og der er her fokus på det gode måltid. Denne service er kun til stedets egne gæster, så det er stille og roligt, og det serveres på terrassen med udsigt til bakkerne og poolen.
Der er ikke normal restaurant på stedet, men en eller flere aftener i løbet af ugen i højsæson, arrangerer ejerne et fælles-arrangement.
Ferieejlighederne
Alle lejlighederne har fladskærms-TV, opvarmning, airconditioning (der er aircondition både i opholdsrummet og i soveværelset), wi-fi. Og ikke mindst, så har lejligheder sin egen terrasse med stole og bord, så I her kan sidde og slappe af i ro og mag.
I kan scrolle længere ned, for at se de forskellige lejligheder, og vælge den som passer til jer. Her finder I både en beskrivelse og flere billeder.
Området I bor i
Derudover kan ejerne også hjælpe dig med at komme til vin- og olivenolie smagning på en nærtliggende gård: L'antica fornace di ridolfo - Cantalici
Stedet er det perfekte udgangspunkt for vandreture og ridning, og det er en ideel ramme for en ferie, der kombinerer ren afslapning med sightseeing i Firenze, Siena og Cortona; der er en 10 minutter køretur til Prada Outlettet, hvis det skulle have interesse. Toget til Firenze og Arezzo afgår fra Montevarchi - 5 km væk. Derudover kan ejerne også hjælpe med at arrangere trøffeljagt, ridning i naturen på skønne heste, golf, ledning af cykler eller tennisbane hvis ferien også skal bestå af andet end og ligge ved poolen.
De nærmeste butikker, bar, supermarked, kiosk, slagter mv. ligger i Pestello (2,5 km). Der er også et stort supermarked i Montevarchi (5 km) samt restauranter, pizzeriaer, butikker og marked - det er også i denne by, hvor der er vaskeri, hvis I skal have vasket tøj i løbet af jeres ferie.
Jeg har mange, som spørger på restauranter og pizzeria i nærheden af Relais Campiglioni, jeg har her lavet en lille oversigt over steder, som I kan prøve på jeres ferie til Relais Campiglioni - se guiden ved at klikke her.