Lej en sportsvogn

Ferrari er uden sammenligning den mest berømte italienske sportsvogn. Brandet med den stejlende hest signalerer hastighed, stil og luksus
Lej en sportsvogn i Italien

Lej en sportsvogn

Hvis I vil udforske de panoramiske toscanske veje på egen hånd i en sportsvogn, er det muligt at leje en Ferrari.

Oplev fortryllende små byer og vingårde i en førsteklasses italiensk bil. Hos Europe Luxury car hire kan I leje en sportsvogn for en dag, en weekend eller endnu længere – og få bilen udleveret i alle de store italienske byer. Firmaet har et godt udvalg af modeller til rådighed.

Det er også muligt at leje en almindelig familiebil på ferien, dog er der nogen faktorer, I skal være opmærksomme på i forhold til leje af udlejningsbiler.

Gode råd om billeje i Italien
Lej en sportsvogn Italien

Ferrari museum

Ferrari blev grundlagt i 1929 af Enzo Ferrari i Maranello, som ligger ca. 2 timers kørsel nord for Firenze, og også ca. 2 timer fra Milano.

Det officielle Ferrari museum ligger i Ferraris hjemby  – ca. 300 meter fra Ferrari fabrikken. Det store udstillingsareal består af 6 haller, som indeholder masser af biler, trofæer, Formula Uno hjelme og dragter. Der er også en semi-professionel simulator og en stor Ferrari butik, hvor I kan handle Ferrari merchandise.

Det er muligt at få en guidet tur på museet, og at booke en tur på den nærliggende Fiorano testbane.

Testkør en Ferrari
Der er en del øvrige firmaer, der organiserer Ferrari testkørsler. Vi kan anbefale Pitlane Red Passion og Push Start, hvor det er muligt at forudbestille en bestemt bil og antal minutter.