Vi boede en uge på La Sovana og det var perfekt - super skønt sted, lækker mad, pool, huset - alt!!! Kommer gerne igen.
Hilsen Mette og familien, sommeren 2025
Dejligt poolområde med udsigt over vinmarkerne
Restaurant med økologiske produkter
Mulighed for morgenmad (tilkøb)
Deluxe værelse er et stort dobbeltværelse, der er større end standardværelset. Badeværelse med hårtørrer. Aircondition, satellit-tv og minibar. Prisen er inkl. morgenmad. Billederne er eksempler, da der er flere forskellige værelser.
Granaio lejlighed (4 – 5 pers.) på 65 kvm. Lejlighed i to etager: i stueetage stue med køkkenhjørne, soveværelse med dobbeltseng, badeværelse med bruser. 1 sal: soveværelse med to enkeltsenge og et badeværelse med bruser. Udenfor egen terrasse, der deles med den anden Granaio lejlighed (der er sat planter op imellem de to terasser). De viste foto er en blanding af billeder fra de to lejligheder. Lejlighederne ligger i en bygning for sig selv i udkanten af parken og med udsigt over vinmarkerne.
Der er AC i alle værelser og opholdsrum.
Granaio superior lejlighed (4 - 6 pers.) på 75 kvm. Lejlighed i to etager: i stueetage stor stue med pejs og to sofaer (kan laves om til to sovesofaer), mindre køkken. 1 sal: soveværelse med dobbeltseng, eget badeværelse, et stort og hyggeligt soveværelse med to enkelte senge og eget badeværelse. Udenfor egen terrasse, der deles med den anden Granaio superior lejlighed (der er sat planter op imellem de to terrasser). De viste fotos er en blanding af billeder fra de to lejligheder. Lejlighederne ligger i en bygning for sig selv i udkanten af parken og med udsigt over vinmarkerne.
Der er AC i alle værelserne.
Standardværelse med dobbeltseng. Badeværelse med hårtørrer. Aircondition, satellit-tv og minibar. Prisen er inkl. morgenmad. Billederne er eksempler, da der er flere forskellige værelser.
Studio-lejlighed (2 – 4 pers.) på 28 kvm. Lejlighed med dobbeltseng, mindre køkken og badeværelse med bruser. Mulighed for at åbne en sovesofa til en person og en anden ekstraseng. Udenfor er der egen terrasse forholdsvis privat (der ligger kun én terrasse på denne side af huset). De viste foto er en blanding af billeder fra de to lejligheder, og den ene lejlighed ligger på bagsiden af huset uden udsigt.
Der er AC i alle værelser og opholdsrum.
Superior værelse bestående af dobbeltværelse, opholdsrum med sovesofa, badeværelse med hårtørrer. Aircondition, satellit-tv og minibar. Prisen er inkl. morgenmad. Billederne er eksempler, da der er flere forskellige værelser.
Fri ankomst udenfor højsæsonen i lejlighederne, minimum 4 dage. I højsæson er det fra lørdag-lørdag.
Fri ankomst hele året for værelserne, minimum 3 dage.
| Pr. dag | Max. antal pers. |
Afrejse- rengøring |
|---|---|---|
| Deluxe værelse (2 pers.) | 2 | Inkl. |
| Standardværelse (2 pers.) | 2 | Inkl. |
| Superior værelse (2 pers.) | 2 | Inkl. |
| 01.04. - 23.05. 19.09. - 31.10. |
23.05. - 04.07. 22.08. - 19.09. |
04.07. - 22.08. |
|---|---|---|
| 1.881,00 | 2.150,00 | 2.371,00 |
| 1.739,00 | 1.913,00 | 2.197,00 |
| 2.118,00 | 2.513,00 | 2.672,00 |
| Pr. uge | Max. antal pers. |
Afrejse- rengøring |
|---|---|---|
| Granaio (4 - 5 pers.) | 5 | Inkl. |
| Granaio superior (4 - 6 pers.) | 6 | Inkl. |
| Studio (2 - 4 pers.) | 4 | Inkl. |
| 01.04. - 23.05. 19.09. - 31.10. |
23.05. - 04.07. 22.08. - 19.09. |
04.07. - 22.08. |
|---|---|---|
| 10.710,00 | 13.820,00 | 16.969,00 |
| 12.319,00 | 15.774,00 | 19.704,00 |
| 6.627,00 | 8.396,00 | 10.342,00 |
Gas, vand, el, håndklæder, 2 poolhåndklæder, sengelinned, wifi (som er overalt på feriestedet), aircondition (se på de enkelte lejligheder, hvordan AC er i din kommende), rundvisning på vingården med smagning og afrejserengøring.
På hotellet er der daglig rengøring. Bor I i ferielejlighederne er der let rengøring og skift af sengelinned og håndklæder midt på ugen (tirsdag eller onsdag).
Affaldssortering er en vigtig del i Italien, ligesom det er i Danmark. Har I spørgsmål til, hvordan affaldet skal sorteres så kontakt ejerne.
Poolen er åben fra 15. april til 15. oktober.
Babyseng: 35 euro per seng pr uge (kun muligt, hvis der ikke allerede er max antal personer i lejligheden).
Højstole: gratis, bestilles på forhånd inden ankomst da der kun er 2 stk. til rådighed. Stolene er til børn på max 1 år.
Max 2 personer pr. værelse. Ekstraseng i deluxe og premium-værelser koster mellem 350 - 500 kr pr. overnatning.
Morgenmad (til jer der bor i lejlighederne): 17 euro pr. dag pr person. 10 euro pr. dag for børn. (har I booket et værelse, så er prisen inkl. morgenmad og I kan se bort fra denne linje).
Restauranten er åben hver aften. Pris for middagen er fra 42 euro pr. person. (fast menu).
Leje af elektriske cykler: ca. 45 euro pr cykel pr. dag.
Leje af tennisbanen: ca. 3 euro pr person.
Brug af vaskemaskinen: 10 euro pr vask.
Brug af tørretrumbler: 8 euro per vask.
Kokkeskole: 100 euro pr person, skal bookes i forvejen.
NB: køkkenet skal være rengjort og efterladt i pæn stand.
Opladning af elbil: 0,45 euro pr. kWh.
Kæledyr er ikke tilladt.
Der tilkommer en turistskat, som er et mindre beløb, der skal betales direkte på landstedet ved ankomsten. Turistskatten er 2 euro pr. person pr. overnatning (dog ikke børn under 12 år).