Mærk historiens vingesus i smukke grønne omgivelser
Castello Monticelli emmer af historie, og er I gæster på dette feriested, får I en oplevelse ud over det sædvanlige.
Udsigt og middelalderby
Beliggenheden på toppen af en bakke i den store dal er et af plusserne, og fra bakketoppen er der en vidunderlig udsigt, som strækker sig mange kilometer i alle retninger. Den middelalderlige by Perugia er synlig fra mange af boligerne og de omkringliggende haver.
Monticelli var oprindeligt en lille middelalderby, som kan dateres tilbage til det tidlige 12. århundrede. Der er et kapel på ejendommen, som indeholder nogle værdifulde fresker fra perioden 1315 - 1319 af Apostlen Johannes og Johannes Døberen.
Ejerne bor på ejendommen, og især Ellen er en del af de daglige gøremål. Hun sørger for, at alle detaljer er i orden, og står altid til rådighed med gode tips til ture og restauranter.
Spis på Castello Monticelli
Der er en restaurant på stedet, og når vejret er til det, så spises der udendørs på én af de mange, gode terrasser. Restauranten, der ellers er indrettet i en af de mest prominente dele af ejendommen, er en oplevelse for sig - med hvælvede lofter og en lille vinkælder med sin helt egen historie. I restauranten serveres typiske umbriske retter. Restauranten er åben fredag, lørdag og søndag samt efter aftale.
Bag restauranten på et plateau kan I nyde udsigten mod Perugia, hvor en stor pavillon med et lille køkken, bar og behagelige møbler. Her er der mulighed for at indtage aperitivoen - og ind imellem endda til lyden af levende musik.
Pool og udeområdet
Der er 2 pools på stedet (4 x 8 m (dybde 1.40 m) og 14 x 6,5 m (dybde 1.10 - 1.90m)), den ene er til de rolige gæster, og den anden er beregnet til børnefamilierne. Der er solstole til rådighed.
De ældste dele af bygningerne er de fire militære tårne, der formentlig er bygget mellem år 595 og 1380, for at kontrollere dalen sydvest for Perugia, som er hovedstad i Umbrien. Væggene i tårnene er over en meter tykke.
Indretningen af lejlighederne
I de forskellige bygningerne, som er her på Castello Monticello har ejerne med umådelig passion, og tålmodighed indrettet lejligheder. Alle værelserne i lejlighederne er i forskellige størrelser, men er indrettet så det i dag fremstår som en spændende ejendom, med lejligheder af god standard og moderne faciliteter til rådighed.
Lejlighederne er, som nævnt, meget forskellige, men de er alle almindeligt rummelige og indrettet med rustikke møbler, grove murstensvægge og mange originale elementer, som er med til at give den italienske charme.
En del af lejlighederne har airconditon. Alle lejligheder har et område med havemøbler til deres rådighed, hvor nogle af dem er private. Se detaljerne under de enkelte lejligheder nedenfor.
Desuden er der en fælles terrasse mod den fantastiske udsigt mod Perugia.
Der er fælles vaskerum til rådighed.
Oplevelser i området
Der er ca. 2 km til San Biagio della Valle, hvor der er et lille CONAD supermarked. I Tavernella (ca. 10 km) er der større udvalg og flere butikker. I er ankommet til Italiens hjerte Umbrien, og det grønne nydes hurtigt fra Castello Monticellos mange terrasser, bare kig i billedgalleriet med nogle af de smukke billeder fra det grønne landskab, men der er heldigvis også oplevelser udenfor feriestedet. Byerne er fyldt med historie, som f.eks. Perugia, Assisi, Todi og Orvieto, vil I gerne et smut til Toscana kan jeg helt bestemt anbefale middelalderbyen Cortona. I bor også kun 12 km fra Trasimenosøen, som udover at være smuk at betage, så kan I også bade her i, nyde lækker mad i de små byer omkring, sejle på søen eller gå eller cykle rundt om den. Mulighederne er uendelige synes vi, når ferien går til Umbrien.
Kun 2 km fra Castello Monticelli ligger en nationalpark, som er en uberørt skov kaldet Sereni-Torricella, der er beskyttet af EU. Spørg gerne Ellen om vej, det hjælper hun gerne med. Vil I opleve det autentiske Italien, hvor turisterne er få og I måske kan få gelato på torvet, mens I nyder og betragter den almindelige italiener. Nogle af byerne som vi hurtigt kan nævne kunne være Spina, Mercatello, Morcella og Migliano, men spørg også gerne Ellen her, fortæl hende, hvad I ønsker at se, betragte eller spise, så kan hun hjælpe jer da hun kender lokalområdet godt.
På Monticelli er der skabt de perfekte rammer for et bryllup eller en større fest, hvis I ønsker at holde det i historiske rammer.