Afslappet ferieliv for hele familien

Casa Carbonaia ligger smukt i de grønne bakker nær Leonardo da Vincis fødeby Vinci. Her finder I et gammelt toscansk landsted med masser af historie, en skøn udsigt og en helt særlig afslappet stemning.

Det er ikke et sted med reception, fast bemanding og et nøje tilrettelagt ferieprogram. Tværtimod. Her er atmosfæren uhøjtidelig, og tingene foregår i et roligt tempo. I indretter selv jeres feriedage, nyder de dejlige omgivelser og har friheden til at gøre lige præcis det, I har lyst til.

Et historisk landsted med syv lejligheder

Casa Carbonaia kan dateres tilbage til slutningen af 1300-tallet og er siden blevet nænsomt renoveret og indrettet med syv rustikke ferielejligheder.

Lejlighederne varierer i størrelse og indretning, men har alle eget køkken og badeværelse. Her er den klassiske toscanske landstil bevaret, og rammerne er hyggelige og funktionelle frem for moderne og luksuriøse.

Det er et oplagt feriested for familier med børn, par og venner, som gerne vil holde ferie sammen, men samtidig have deres egen lejlighed.

Feriestedets udeområde 

Landstedets store swimmingpool på 7 x 14 meter (1.10 m - 2.5 m dyb) ligger med en skøn udsigt over de bølgende toscanske bakker. Her kan I tilbringe mange timer med en bog, en dukkert og udsigten til det smukke landskab.

I haven er der fælles grill og pizzaovn, som gæsterne frit kan benytte. Det giver mulighed for hyggelige aftener under åben himmel, og måske lærer I også nogle af de andre gæster at kende.

I højsæsonen arrangeres der som udgangspunkt en fælles middag én gang om ugen. Det er en hyggelig og uformel anledning til at samles omkring bordet, nyde et måltid og møde de andre familier på stedet. Deltagelse er naturligvis helt frivillig.

Simone - passion for outdoor aktiviteter

Casa Carbonaia drives af Simone og hans familie. Simones store passion er naturen og de mange muligheder for outdoor-aktiviteter i Toscana. Det er også hans hovedbeskæftigelse, og derfor bruger han en stor del af sin tid på aktiviteter og oplevelser uden for landstedet.

Det betyder, at I ikke skal forvente at møde Simone eller andre fra familien på stedet hver dag. Der er kun begrænset bemanding i løbet af ugen, og kontakten foregår primært via WhatsApp, hvor I kan stille spørgsmål eller aftale et tidspunkt, hvis I har brug for hjælp.

Her er der altså ikke tale om traditionel hotelservice, men om et sted, hvor I får lov til at være jer selv og nyde ferien i fred og ro.

Simone kender områdets skove, bjerge, floder og stier særdeles godt og arbejder professionelt med outdoor-oplevelser. Der er blandt andet mulighed for at deltage i guidede mountainbiketure, canyoning, rafting, vandreture og andre naturoplevelser. Aktiviteterne aftales individuelt med Simone og betales separat.

Tæt på Vinci, Firenze og Lucca

Casa Carbonaia ligger blot 4 km fra Vinci, hvor I finder indkøbsmuligheder, restauranter og historien om Leonardo da Vinci.

Beliggenheden giver også gode muligheder for udflugter til nogle af Toscanas mest spændende byer. Firenze, Lucca, Pisa og Pistoia er alle inden for rækkevidde, og det omkringliggende landskab er oplagt til både vandreture, cykelture og besøg i små lokale landsbyer.

 

Der er mulighed for at få stillet ventilatorer i lejlighederne, da der ikke er aircondition undtaget i lejligheden Garzetta. Der er myggenet for vinduerne, hvilket betyder, at I kan holde vinduerne åbne om natten, hvis I har brug for det.

Vaskemaskine til fælles brug er gratis. 

Faciliteter

  • Swimmingpool
  • Opvaskemaskine
  • Internet
  • Kæledyr tilladt
  • Grill
  • Ekstraseng
  • Vaskemaskine
  • Meget børnevenligt
  • Meget, meget stille
  • Højstol
  • Babyseng
  • Pejs
  • Pizzaovn
  • Satellit-tv
  • Take-away fra nærliggende restaurant
  • Mikrobølgeovn
  • Ventilator
  • Fryser
  • Myggenet
  • Strygejern og -bræt

Aktiviteter på stedet

  • Cykler
  • Produktion af olie, vin eller ost
  • Salg af lokale produkter
  • Cykeludlejning

Aktiviteter i området

  • Golf
  • Vinsmagning
  • Varme kilder
  • Vandre- og løbeterræn
  • Ridning
  • Tennisbane
  • Guidede cykelture
  • Varme kilder og kurbade
  • Trøffeljagt

Beliggenhed

  • Toscana
  • Firenze (det nordøstlige Toscana)

Tjek ledighed og priser

Albanella (4 pers.)

Albanella har plads til fire personer med 2 soveværelser og 1 badeværelse.

Lejligheden er beliggende i stueplan. Der er et dobbeltværelse, værelse med to enkeltsenge, stue med pejs, køkken og badeværelse med brus. Denne lejlighed har ikke en opvaskemaskine.

7 dage
03.07.2027 - 10.07.2027
8.833,00 DKK

Anchiano (3 pers.)

Lejlighed til 3 personer med 2 soveværelser og 1 badeværelse.

Anchiano ligger i stueplan. Der er et dobbeltværelse og et værelse med enkeltseng. Stue med pejs, køkkenafsnit og badeværelse med bruser. Denne lejlighed har ikke en opvaskemaskine.

7 dage
03.07.2027 - 10.07.2027
7.187,00 DKK

Aralda (6 pers.)

Lejlighed til 6 personer med 3 soveværelser og 2 badeværelser.

Aralda er den sidste lejlighed beliggende på 1. sal. . 3 soveværelser, hvor der er 2 badeværelser tilhørende med brus, køkkenafdeling og en stue med pejs. Denne lejlighed har opvaskemaskine.

7 dage
03.07.2027 - 10.07.2027
10.798,00 DKK

Garzetta (4 pers.)

Garzetta har plads til 4 personer med 1 soveværelse og 1 badeværelse.

Lejligheden i 2-plan. Stue med sovesofa, køkken og badeværelse og på første sal er der ét stort rum med dobbeltseng og 2 enkeltsenge. Denne lejlighed har ikke en opvaskemaskine.

Denne lejlighed er den eneste med aircondition. 

7 dage
03.07.2027 - 10.07.2027
7.861,00 DKK

Le Scalette (4 - 6 pers.)

Le Scalette har plads til 4-6 personer med 2 soveværelser og 1 badeværelse.

Lejlighed beliggende på 1. sal. Der er et dobbeltværelse, et værelse med to enkeltsenge og en rummelig stue med sofaseng. Derudover er der et badeværelse med brus og køkken. Denne lejlighed har ikke en opvaskemaskine.

7 dage
03.07.2027 - 10.07.2027
8.673,00 DKK

S. Amalto (4 - 6 pers.)

S. Amato har plads til 4-6 personer med 2 soveværelser og 2 badeværelser.

Lejligheden er beliggende i stueplan. Der er et værelse med dobbeltseng, værelse med to enkeltsenge og tilhørende bad/toilet, stue med sofaseng, køkkenafsnit med pejs og et yderligere badeværelse. Denne lejlighed har opvaskemaskine.

7 dage
03.07.2027 - 10.07.2027
8.974,00 DKK

S. Lucia (5 pers.)

S. Lucia har plads til 5 persomer med 2 soveværelser og 1 badeværelse.

Lejlighed beliggende på 1. sal. Stue med pejs, køkken og badeværelse med brus. Der er et dobbeltværelse og et andet værelse til 3 personer. Denne lejlighed har opvaskemaskine.

7 dage
03.07.2027 - 10.07.2027
8.828,00 DKK

Ledige uger

  • Albanella (4 pers.)
  • Anchiano (3 pers.)
  • Aralda (6 pers.)
  • Garzetta (4 pers.)
  • Le Scalette (4 - 6 pers.)
  • S. Amalto (4 - 6 pers.)
  • S. Lucia (5 pers.)

Priser i kr. for hele ferielejligheden

Pr. uge Max.
antal pers.
Afrejse- rengøring
Albanella (4 pers.) 4 Inkl.
Anchiano (3 pers.) 3 Inkl.
Aralda (6 pers.) 6 Inkl.
Garzetta (4 pers.) 4 Inkl.
Le Scalette (4 - 6 pers.) 6 Inkl.
S. Amalto (4 - 6 pers.) 6 Inkl.
S. Lucia (5 pers.) 5 Inkl.
11.01. - 11.04.
12.09. - 20.12.
11.04. - 27.06.
22.08. - 12.09.
20.12. - 10.01.
27.06. - 22.08.
4.881,00 7.272,00 8.833,00
4.058,00 5.536,00 7.187,00
5.882,00 8.509,00 10.798,00
4.359,00 6.411,00 7.861,00
4.843,00 7.223,00 8.673,00
5.171,00 7.488,00 8.974,00
4.952,00 7.415,00 8.828,00


Priserne for Casa Carbonaia er inkl.:

Vand, elektricitet, gas, internet, sengelinned, håndklæder og afrejserengøring.

 

Affaldssortering er en vigtig ting i Italien, og det skal sorteres korrekt ligesom i Danmark. Er du i tvivl om, hvordan affaldet skal sorteres, så spørg ejerne.

 

Poolperiode: 

Swimming poolen er åben fra 13/05 - 30/09.

 

Betales lokalt og direkte til ejerne:

Depositum: 150 euro (kontant - tilbagebetales ved afrejse).

Aktiviteterne på Casa Carbonaia er helt frivillige, og de betales lokalt. 

Der er fælles vaskemaskine.

Leje af cykler - både almindelige og el-cykler samt trekking.

 

Kæledyr er tilladt:  25 euro pr. dyr pr. uge.       

Opladning af elbil kan ske i Vinci - ca. 2,8 km fra feriestedet. 

 

OBS - Turistskat:

Der tilkommer en turistskat, som er et mindre beløb, der skal betales direkte på landstedet ved ankomsten. Turistskatten forventes at være ca. 2 euro pr. person pr. overnatning.

 

CIN IT048050B4VCI5DGWV