Her får I et charmerende udgangspunkt for oplevelser i hjertet af Toscana
Borgo Campassini består af 5 ferielejligheder med plads fra 2 - 4 personer, som alle ligger i det smukke Chianti-landskab, lige over for den historiske borg Monteriggioni. Her kommer I til at bo omgivet af vinmarker, olivenlunde og skovklædte bakker, som er noget af det Toscana er mest kendt for. I får her et lille, roligt feriested med moderne komfort, hyggelige rammer og en afslappet atmosfære.
Udeområderne
Midt på grunden ligger den fælles swimmingpool, hvorfra I har en enestående panoramaudsigt direkte mod den middelalderlige borg Monteriggioni. Her kan I nyde sol, ro og det landskab, som Dante beskrev i Den Guddommelige Komedie. Rundt om poolen er der liggestole, parasoller og grønne områder, som gør det let at slappe af efter en dag fyldt med oplevelser.
Borgo Campassini er omgivet af et åbent terræn, hvor udsigten skifter farve efter årstid og tidspunkt på dagen. I kan spise morgenmad i morgensolen på den fælles terrasse, nyde en bog i skyggen eller tage et glas vin, mens borgens tårne farves af den varme aftenglød. På feriestedet finder I også et stort fælles område, hvor det er muligt for jer at mødes, hvis I bor flere familier her på feriestedet.
Indretningen af lejlighederne
Alle 5 lejligheder er nyrenoverede og smagfuldt indrettet i klassisk toscansk stil, I kommer til at få lyse rum, de smukke buede lofter, det klassiske gulv, bjælker og rå stenmurer, som alt sammen er krydret med moderne komfort og et ganske hyggeligt udtryk.
Lejlighederne varierer i størrelse, nogle har plads til 2 personer og andre 4 personer. Derudover er nogle af lejlighederne fordelt i to plan, men fælles for dem alle er I får et opholdsrum med sofa og spiseplads, et moderne køkken, som bl.a. består af kogesektion, mikroovn, køleskab/fryser og opvaskemaskine. Der udover er der værelser til alle, så ikke nogen opredning i opholdsrummet, badeværelset er med brus og her er aircondition og WIFI. Alle lejlighederne har eget udeområde med bord og stole, så I kan sidde sammen udenfor og nyde livet.
Lejlighederne er perfekte både til par og små familier, som ønsker et fredeligt udgangspunkt for at udforske området.
Oplevelser i området
Borgo Campassini ligger på den strækning af Toscana, hvor historie, natur og kultur mødes helt naturligt. Monteriggioni kan nås på få minutter, og dens intakte ringmur og middelalderstemning gør den til et must-besøg, når I besøger feriestedet.
Siena ligger i kort afstand fra feriestedet, og her kan I opleve Piazza del Campo, domkirken, Torre del Mangia og byens mange charmerende kvarterer. Giv jer selv lov til at nyde byen, hvor I går på opdagelse både på torvets cafeer, små gader og store plads. Udover Siena, så er Firenze også en oplagt by at besøge, og kan nås på under en time fra feriestedet.
For jer, der holder af natur og bevægelse, er Pilgrimsruten Via Francigena tæt på. Ruten er perfekt til vandreture eller e-bike. Og i området finder I masser af små, lokale restauranter med klassiske Chianti-retter.