Historisk siciliansk charme med udsigt over havet

Villa il Palmento har plads til 10 personer, fordelt på 5 soveværelser og 6 badeværelser. 

Her kommer I til at holde ferie på en gammel siciliansk vingård, hvor man tidligere pressede druer og fremstillede vin. Det er et sted, hvor I stadig kan mærke historien i de smukke stenvægge og gamle træbjælker. 

Det er ikke kun historien, der gør Villa Il Palmento til noget særligt. Villaen ligger med en skøn panoramaudsigt over det sicilianske landskab og Middelhavet, og når solen langsomt går ned i horisonten, kan I nyde de smukke farver fra terrassen.

Indretningen af Villa Il Palmento

Villa Il Palmento er på cirka 350 m² og består af to separate bygninger, der ligger ved siden af hinanden. Den ene bygning er den gamle vinpresserbygning, som i dag danner rammen om de fælles opholdsrum, mens den anden bygning rummer villaens fem soveværelser.

Den gamle vinpresserbygning

I den tidligere vinpresserbygning finder I villaens store fælles opholdsrum med køkken og spiseområde.

Her er der god plads til at samles omkring måltiderne, hvad enten I begynder dagen med en fælles morgenmad eller tilbereder en dejlig middag med lokale sicilianske råvarer.

Det, der gør dette rum helt særligt, er de mange historiske detaljer, som er bevaret fra dengang, bygningen blev brugt til vinproduktion. De synlige træbjælker og de gamle materialer skaber en varm atmosfære, og på mezzaninen, den indskudte etage, kan I stadig se de oprindelige vinpresser.

Det er en fin påmindelse om ejendommens historie og om den betydning, vinproduktionen gennem generationer har haft for Sicilien.

Fra opholdsrummet har I direkte adgang til panoramaterrassen, hvor I kan nyde måltiderne under åben himmel med udsigt over det omkringliggende landskab og havet.

Bygningen med de fem soveværelser

I bygningen ved siden af finder I villaens fem soveværelser, som alle er indrettet med dobbeltsenge og egne badeværelser.

Fire af soveværelserne ligger i stueplan, hvor I også finder et mindre køkken. Et af soveværelserne vender ud mod den indre gårdhave med have og pergola, mens de tre øvrige soveværelser har udsigt over havet og direkte adgang til panoramaterrassen. På den øverste etage, under villaens skrå tag, ligger det femte soveværelse, som ligeledes har dobbeltseng og eget badeværelse.

Også i denne del af villaen har man bevaret flere af de traditionelle sicilianske detaljer, blandt andet de smukke majolikafliser, som er med til at give værelserne deres helt egen karakter.

Med fem soveværelser, der alle har eget badeværelse, er der gode muligheder for at nyde ferien sammen uden at gå på kompromis med privatlivet.

Nyd udsigten over det sicilianske landskab

Når I træder udenfor, bliver I mødt af en skøn udsigt over det omkringliggende landskab og Middelhavet i horisonten.

Villaens udendørsområder er indrettet, så I kan få mest muligt ud af de dejlige sicilianske feriedage.

På panoramaterrassen finder I en pergola med spiseplads, hvor I kan samles om måltiderne. Her er det oplagt at begynde dagen med morgenkaffen, mens I nyder udsigten og lægger planer for dagens oplevelser.

Fra terrassen fører en sti ned til villaens private swimmingpool, som måler 10 x 3 meter. Her er der liggestole og plads til at nyde solen, mens I kigger ud over haven og det smukke landskab. Haven er på cirka 300 m² og er omgivet af den karakteristiske middelhavsvegetation, som er med til at give området sin særlige stemning. I finder desuden både grill og udendørs bruser, så I har gode muligheder for at tilbringe hele dagen udenfor.

Oplev Scicli og det sydøstlige Sicilien

Villa Il Palmento ligger tæt på Scicli, en af de smukke barokbyer i Val di Noto, som er optaget på UNESCOs verdensarvsliste.

Scicli er en by, som vi bestemt synes, I skal bruge lidt tid på at udforske. Her finder I smalle gader, imponerende kirker, smukke paladser og hyggelige pladser, hvor det lokale liv udfolder sig. Byen er ikke kun smuk på grund af sin arkitektur. Det er også et dejligt sted at opleve den sicilianske hverdag. Sæt jer på en café, bestil en espresso eller en granita, og nyd stemningen omkring jer.

Har I lyst til at opleve mere af områdets historie, kan I også besøge Modica og Ragusa, som begge er kendt for deres imponerende barokarkitektur og charmerende historiske bydele.

Og så er der naturligvis strandene. Fra Villa Il Palmento er der kun få kilometer til kysten, hvor I blandt andet finder strandene ved Cava d'Aliga og Sampieri. Her kan I tilbringe dagen ved Middelhavet, bade i det dejlige vand eller finde en lille restaurant, hvor I kan nyde en frokost med frisk fisk og lokale specialiteter.

Sicilien er også kendt for sine mange spændende vine, og med villaens historie i tankerne synes vi næsten, det er oplagt at udforske denne del af den lokale kultur.

Villa Il Palmento er for jer, der drømmer om en ferie i autentiske sicilianske omgivelser, hvor historien stadig lever i de gamle bygninger. Her får I en helt særlig kombination af historisk charme, moderne komfort og en betagende udsigt over Middelhavet. Et dejligt sted at skabe nye ferieminder sammen.

 

 

 

Faciliteter

  • Swimmingpool
  • Aircondition
  • Egen terrasse
  • Opvaskemaskine
  • Internet
  • Barbecue
  • Vaskemaskine
  • Høj stol
  • Babyseng
  • Separat betaling for afrejserengøring
  • Amerikansk kaffemaskine
  • Hårtørrer
  • Mikrobølgeovn
  • Fryser
  • Sikkerhedsboks
  • Strygejern og -bræt
  • TV

Aktiviteter på stedet

  • Vinsmagning

Aktiviteter i området

  • Vinsmagning
  • Vandre- og løbeterræn
  • Ridning
  • Diving Center
  • Tennisbane
  • Madlavningskursus i området

Beliggenhed

  • Ragusa (Syd-Sicilien)

Tjek ledighed og priser

Villa il Palmento (10 pers.)

7 dage
03.07.2027 - 10.07.2027
33.108,00 DKK

Ledige uger

  • Villa il Palmento (10 pers.)

Priser i kr. for hele villaen

Fri ankomst hele året, minimum 5 dages ophold.

Pr. uge Max.
antal pers.
Afrejse- rengøring
Villa il Palmento (10 pers.) 10 3.040,00
01.04. - 01.05.
01.11. - 01.12.
01.05. - 01.06.
01.10. - 01.11.
01.06. - 01.07.
01.09. - 01.10.
01.07. - 01.08.
01.08. - 01.09.
16.150,00 21.803,00 27.455,00 33.108,00 39.568,00


Prisen for Villa Il Palmento er inkl.:

Gas, vand, elektricitet, aircondition, sengelinned, håndklæder, poolhåndklæder, velkomstkurv og WIFI.  

 

Affaldssortering er en vigtig ting i Italien, og det skal sorteres korrekt ligesom i Danmark. Er du i tvivl om, hvordan affaldet skal sorteres, så spørg ejerne. 

 

Poolperiode:

Swimmingpoolen er åben fra april - oktober. 

 

Betales lokalt og direkte til ejerne:

Depositum: 1.000 euro (kreditkort). 

Afrejserengøring: 400 euro (kreditkort).

Babyseng: Gratis, bestilles inden afrejse. 

Højstol til børn: Gratis, bestilles inden afrejse. 

Sen ankomst (efter kl. 20:00) 50 euro. 

 

Kæledyr er ikke tilladt.

 

OBS - Turistskat:

Der tilkommer en turistskat, som er et mindre beløb, der skal betales direkte på landstedet ved ankomsten. Turistskatten er 1,5 euro pr. person pr. overnatning (dog ikke børn under 14 år).

 

CIN: IT088011B4NU8VU7S6