Charmerende villa i tæt på Cortona og Trasimenosøen
Villa Valerie har plads til 8 pers. med 4 soveværelser og 4 badeværelser.
Inden for gåafstand af Cortona centrum finder I denne vidunderlige, 500 år gamle toscanske stenvilla, der ligger højt og med en storslået udsigt over Pergo-dalen og det bølgende landskab. Gåturen er omkring 2,4 km og kuperet, så den kræver lidt energi, men der er mulighed for at tage en taxi tilbage til villaen, hvis man ønsker det.
Villaens udeområde
Villa Valerie ligger omgivet af omkring 150 oliventræer samt kirsebær- og abrikostræer, og der er flere steder i haven, hvor I kan finde ro og nyde den ægte toscanske atmosfære.
I haven venter der jer også en privat swimmingpool (8 x 4 m) med solterrasse og liggestole til 8 personer, hvor I kan slappe af og nyde den fantastiske udsigt over dalen. For de af jer, der foretrækker skygge, findes små hyggelige, overdækkede terrasser med siddepladser, og i haven er der desuden et mindre område, hvor børnene kan spille bold.
Villaen byder også på en overdækket spiseplads i haven med pergola, grill og en traditionel pizzaovn. Det kan være med til at skabe hyggen og give de perfekte aftener med toscansk stemning, hvor I vil lave mad under åben himmel. Parkering til 2–3 biler findes på grunden.
Adgangsvejen til Villa Valerie er både smal og snoet, men turen op er det hele værd, for heroppe venter en helt særlig ro og udsigt.
Indretningen af villaen
Villa Valerie har en unik charme og en drømmeagtig atmosfære, skabt med stor omtanke for både stil og autenticitet. Huset består af et hovedhus og et mindre gæstehus. I 2025 har villaen gennemgået en stor renovering, hvor villaen har fået kærlighed og en opdatering af møbler.
Det er uden tvivl en villa, hvor der er tænkt på detaljerne, både i farvevalg på væggene til møblerne i alle rum.
I hovedhuset finder I en indbydende stue med pejs, TV og internet, samt et stort, veludstyret køkken med spisebord, cappuccinomaskine, opvaskemaskine, fryser, vaskemaskine og tørretumbler. I stueetagen er der også et gæstetoilet. På første sal ligger tre charmerende soveværelser, alle med eget badeværelse og udsigt over den grønne dal.
Gæstehuset ligger tæt ved poolområdet og rummer en dobbeltsenge, et badeværelse og et tekøkken.
Oplevelser i området
Villa Valerie ligger ideelt placeret midt i hjertet af Toscana, blot få minutter fra den charmerende middelalderby Cortona. Her kan I gå på opdagelse i små butikker, kunstgallerier og lokale trattoriaer, eller nyde et glas vin på en af de hyggelige pladser med udsigt over dalen.
Indkøb klares nemt i Camucia, kun få kilometer væk, hvor der både findes supermarkeder, caféer og et ugentligt marked. For en større shoppingoplevelse kan I besøge Valdichiana Outlet Village, cirka 20 minutters kørsel fra villaen.
I området venter et væld af udflugtsmuligheder: tag en dagstur til vinbyen Montepulciano, de smukke renæssancegader i Pienza, eller kør mod nord til Arezzo, som byder på antikmarkeder, restauranter og en levende kulturarv.
Er I til natur og afslapning, ligger Trasimenosøen kun 15 km væk, hvor I både kan bade, sejle eller nyde frokost ved søens bred. En lidt længere tur fører jer til Perugia, Assisi eller Siena, alt efter om I drømmer om at opleve Umbriens eller Toscanas historiske bykerner og lokale liv.
Villa Valerie ligger med andre ord perfekt for jer, der ønsker fred og ro i naturskønne omgivelser, men stadig vil have de bedste oplevelser i Toscana inden for kort rækkevidde
Vi kan også tilbyde kok eller kokkeskole i villaen – en dejlig måde at opleve det toscanske køkken på i helt private rammer.