Autentisk feriested med historie, natur og omtanke

Feriestedets atmosfære  

Tuvo har været ejet af familien Galli siden midten af det 20. århundrede, og det blev tidligere drevet af lokale landmænd, hvor de brugte stedet og jorden til at dyrke vin, oliven og grøntsager. 

I dag er feriestedet renoveret med respekt for historien, hvor originale detaljer som ovn, møllesten, presser, pejse mv. er bevaret, for at bevare den historiske charme Tuvo har. 

Tuvo Agriturismo er stadig en aktiv gård, hvor dyrkelse af jorden har en stor betydning for ejerne. De dyrker både frugt, grøntsager og blomster, så alt efter sæsonen kan her være utrolig smukt af farver, eller små knopper fordi det hele er ved at springe ud. Som gæst er I velkomne til at gå ture i markerne og mellem oliventræerne, for at nyde det hele. Grøntsager og urter, som dyrkes i køkkenhaven forarbejdes sammen med den sociale kooperativ Cascina Nibai, som arbejder med inklusion og beskæftiger unge mennesker med særlige behov, og det er herfra bl.a. marmeladen laves. 

Ejerne er ved at bygge swimmingpoolen til Tuvo Agriturismo, som forventes at stå færdig i juli 2026. 

Morgenmaden - dagens vigtigste måltid

Når I besøge Tuvo Agriturismo, så er morgenmaden inkl. i prisen, og det er noget som I godt kan glæde jer til. Det er en morgenmad, som jeg selv har været så heldig at teste. Morgenmadsbuffetten byder på både søde og salte retter, så som hjemmelavede tærter, kager, marmelader, honning, frisk brød, oste, pålæg, æg og sæsonens grøntsager. Jeg er sikker på der er noget for enhver smag. 

Morgenmaden bliver serveret i den hyggelige stue på Agriturismo Tuvo, det var her gårdens produktion af olivenolie foregik, og I kan stadig se den gamle møllesten og olivenpresseren. Lokalet er blevet renoveret, og ejerne har blandet det gamle og rustikke med det moderne, så her er blevet en hyggelig og varm atmosfære. Er vejret godt, så sid ude på den overdækkede terrasse, hvor udsigten næsten får en til at glemme, at gå ind og hente en omgang mad mere. 

Ferielejlighedernes indretning

Tuvo Agrituirsmo har 6 ferielejligheder og en suite, som har plads fra 2 - 6 personer, og her i alt plads til 27 personer når alle lejlighederne er i brug på samme tid. Fælles for alle lejlighederne er at de har et køkken, hvor der er køleskab, fryser, kogeplade, ovn og Nespresso maskine. Enkelte lejligheder har også opvaskemaskine, men dette vil stå ud for den enkelte lejlighed. Derudover har alle lejlighederne også en terrasse eller have, hvor I kan få lov til at nyde den fantastiske udsigt over dalen. Suiten Macina har ikke køkken.

Bemærk det er ikke alle lejlighederne, som har aircondition, men dette vil stå ved alle lejlighederne. Er I i tvivl? Så er I altid velkommen til at spørge os til råd. 

De mange tilbud fra Tuvo Agriturismo 

Når I besøger Tuvo Agriturismo kan I få mange flere oplevelser med hjem end bare en smuk udsigt, ejerne tilbyder nemlig også blomsteroplevelser, kokkeskole og deltagelse i olivenhøsten.

I 2022 anlagde ejerne forskellige blomstermarker, hvor forskellige blomster dyrkes gennem de forskellige sæsoner. Nogle af de blomster, som dyrkes her er bl.a. iris, pæoner, dahlia, anemoner, liljer, hortensia, calla, cosmos og løvemund - og mange flere. Sæsonen blomster kan I få et større indblik i, ved at deltage i ejernes blomsteroplevelsen fra juni. Her kommer I med ud for at plukke blomster i haven, får et indblik i sæsonens blomster og laver til sidst en smuk buket. Har I ikke lyst til den store oplevelse? Men bare ønsker nogle blomster eller frø med hjem, så kan dette også lade sig gøre. 

Er I mere til kokkeskole? Så kan I her på Tuvo lære at tilberede lokale retter, trin for trin, hvor der samtidig er fokus på råvarer og de traditionelle tekniker. Er vejret godt, foregår meget af det udenfor i hyggelige omgivelser, og I slutter af med at nyde middagen, som I har tilberedt. 

Besøger I feriestedet i høstsæsonen, så kan I være med til at høste oliven, og få et indblik i de traditioner, som de bruger her på stedet. I kommer både til at lære hele processen, fra frugten bliver plukket til den er presset til olie - og her kommer I til at smage på stedets egen ekstra jomfru olivenolie. Olivenhøsten foregår ofte i oktober måned. Alle tilbudene, som Tuvo Agriturismo holder er for 6 - 10 personer, så er I 2 der rejser sammen kan det være nogen af de andre gæster på stedet ønsker de samme oplevelser som jer.

Oplevelser i området

Besøger I Tuvo Agriturismo befinder I jer i Ligurien, som er en smal kystregion i det nordvestlige Italien. Regionen er kendt for sit fantastiske landskab mellem bjerge og hav. Ligurien er berømt for sit køkken med fokus på friske råvarer, fisk og skaldyr samt specialiteter som pesto, focaccia og olivenolie.

Tuvo ligger højt på bjergsiden lige uden for Levanto, som ligger ca. 10 minutter væk i bil fra feriestedet. Her finder I strand, hyggelige caféer, restauranter og gode indkøbsmuligheder med supermarkeder og specialbutikker. Det er også herfra toget kører direkte til Cinque Terre.

Cinque Terre er et af Italiens mest ikoniske områder og består af fem små farverige kystbyer: Monterosso, Vernazza, Corniglia, Manarola og Riomaggiore. Byerne ligger dramatisk placeret langs klipperne ud til havet og er kendt for deres smalle gader, lokale restauranter og helt unikke udsigter. Det er både muligt at gå mellem byerne, men I kan også tage toget mellem dem. I sommermånederne er der mange mennesker i Cinque Terre, da det er et kendt og besøgt område, men i foråret og efteråret er temperaturen mere behagelig til at gå ruten, og menneskemængden er betydelig mindre. 

Området omkring Tuvo og Levanto er perfekt til vandreture og cykling. Der går som sagt stier langs kysten mellem byerne i Cinque Terre, men også i baglandet finder I smukke ruter gennem vinmarker, olivenlunde og små landsbyer. Den nærmeste restaurant finder I i Levanto, hvor der er et godt udvalg af både enkle trattoriaer og mere klassiske italienske restauranter.

Tuvo Agriturismo er et perfekt feriested til jer, som både ønsker at slappe af, nyde mad og udforske Ligurien.

Faciliteter

  • Ingen swimmingpool
  • Aircondition
  • Egen terrasse
  • Grønsagshave
  • Opvaskemaskine
  • Internet
  • Kæledyr ikke tilladt
  • Vaskemaskine
  • Høj stol
  • Babyseng
  • Kamin
  • Separat betaling for afrejserengøring
  • Amerikansk kaffemaskine
  • Hårtørrer
  • Espresso maskine
  • Ventilator
  • Fryser
  • Ladestation til elbiler
  • Strygejern og -bræt
  • TV

Aktiviteter på stedet

  • Produktion af olie, vin eller ost
  • Kokkeskole
  • Salg af lokale produkter
  • Morgenmad

Aktiviteter i området

  • Golf
  • Vinsmagning
  • Varme kilder
  • Vandre- og løbeterræn
  • Ridning
  • Diving Center
  • Paragliding
  • Tennisbane
  • Madlavningskursus i området
  • Guidede cykelture
  • Varme kilder og kurbade
  • Trøffel jagt

Beliggenhed

  • Ligurien

Tjek ledighed og priser

Archi (4 - 6 pers.)

Lejligheden Archi har plads til 4 - 6 pers., fordelt på 2 soveværelser og 2 badeværelser. 

Archi er i ét plan og er 180 m2 stor, så her er god plads til jer. I den store lejlighed finder I bl.a. opholdsrum med flere sofaer, hvor det ene er en sovesofa til 2 personer. Derudover er der pejs og TV i opholdsrummet. I køkkenet finder I både køleskab, fryser, ovn, kogesektion, Nespresso maskine, opvaskemaskine og vaskemaskine. Det er også her I finder spisebord og stole, hvis I ikke vil sidde og spise på den store panoramaterrasse. Her får I en helt fantastisk udsigt, og der er bord, stole og parasol til jer. 

Som nævnt har lejligheden Archi 2 soveværelser, hvor det ene har en dobbeltseng, og det andet to enkeltsenge. Der er loftsventilatorer i begge soveværelser.

Derudover er der 2 badeværelser, hvor det ene har brus og det andet badekar. 

Bemærk: denne lejlighed har ikke aircondition. Morgenmad er inkluderet i prisen. 

7 dage
30.05.2026 - 06.06.2026
19.380,00 DKK

Casa Merani (2 pers.)

Casa Merani har plads til 2 personer, med 1 soveværelse og 1 badeværelse. 

Lejligheden Casa Merani er på 60 m2, og ligger selvstændigt (væk fra de andre lejligheder), og er delt i 2 plan, hvor der er direkte udgang til en stor panoramaterrasse med udsigt over Levanto dalen.

I stueplan er der entre med en svævende egetræstrappe. Inden i går op ad trapperne finder I et smukt badeværelse, hvor der er dobbelt håndvask, toilet og brus.

På 1. salen finder I et lyst opholdsrum, hvor der står en dobbeltseng og en sofa. Her har I den direkte udgang til den store terrasse, hvor der er bord, stole og parasol til jer. Til lejligheden er et lille køkken, som har køleskab, fryser, induktionskogeplade, Nespresso maskine og ovn.

Der er morgenmad inklusiv i prisen. Denne lejlighed har aircondition.  

7 dage
30.05.2026 - 06.06.2026

Nanni Camino (2 pers.)

Nanni Camino har plads til 2 personer, fordelt på 1 soveværelse og 1 badeværelse. 

Lejligheden Nanni Camino er på 90 m2, og fordel på ét plan. I opholdsrummet er der en stor og rummelig sofa, hvor også sengen står. Køkkenet er i et rum for sig, hvor I også finder spiseplads. Køkkenet har I både køleskab, fryser, ovn, kogeplade, Nespresso maskine og opvaskemaskine. Der er naturligvis badeværelse til lejligheden, hvor I har toilet og brus. 

I har direkte udgang til jeres egen private terrasse med en smuk panoramaudsigt. 

Bemærk: denne lejlighed har ikke aircondition. Morgenmad er inkluderet i prisen. 

7 dage
30.05.2026 - 06.06.2026
10.271,00 DKK

Nanni Giardino (2 - 4 pers.)

Nanni Giardino har plads til 2 - 4 pers., fordelt på 1 soveværelse og 1 badeværelse. 

I lejligheden Nanni Giardino er på 75 m2, og her finder I 1 soveværelse med dobbeltseng og loftventilator, herudover har I et lille opholdsrum med sovesofa til den 3. og 4. person, hvor der også er køkkenhjørne og spiseplads med bord og stole. Køkkenet indeholder køleskab, fryser, kogeplade, Nespresso maskine og ovn. Derudover har lejligheden også et badeværelse med toilet og brus. 

I har egen privat have, som I kommer til via en udvendig trappe. Der er bord, stole og parasol på terrassen til jer. 

Bemærk: denne lejlighed har ikke aircondition. Morgenmad er inkluderet i prisen.

7 dage
30.05.2026 - 06.06.2026

Oleandro (4 pers.)

Olandro har plads til 4 personer, fordelt på 2 soveværelser og 1 badeværelse. 

Lejligheden Olandro er 120 m2 stor, og fordelt på 2 plan. På 1. salen finder I 2 soveværelser, hvor det ene har en dobbeltseng og det andet 2 enkeltsenge, det er også her I finder badeværelset, som har brus og toilet. I stueplan er der opholdsrum med et hjørne med sofaer og pejs, spiseplads med bord og stole og køkkenet, som indeholder køleskab, fryser, ovn, kogeplade, Nespresso maskine og opvaskemaskine. 

Til lejligheden er der egen privat panoramaterrasse, som I kommer til via en udvendig trappe - på terrassen finder I bord og stole, samt parasol. 

Bemærk denne lejlighed har aircondition i soveværelserne. Morgenmad er inkl. i prisen. 

7 dage
30.05.2026 - 06.06.2026
17.132,00 DKK

Pergola (6 pers.)

Pergola har plads til 6 personer, fordelt på 3 soveværelser og 2 badeværelser. 

Lejligheden Pergola på 160 m2 er i 2 plan, hvor I i stueplan finder opholdsrum med sofaer, spiseplads og et rummeligt køkken. I køkkenet finder I både køleskab, fryser, ovn, kogeplade, Nespresso maskine og opvaskemaskine. I stueplan er der også 1 soveværelse med loftventilator. På 1. sal finder I 2 soveværelser, hvor det ene har en dobbeltseng og det andet 2 enkeltsenge. I det ene værelse er der også gemt den gamle ovn, som blev brugt til bagning - en lille historisk detalje om lejligheden og stedet. 

Til lejligheden er der også egen privat terrasse, som I kommer til via en udvendig trappe. Terrassen er opført med traditionelle stenmure, overdækket med en pergola som har vinranker hængende - også er der naturligvis bord og stole til jer. 

Bemærk lejligheden har aircondition i 2 af værelserne. Morgenmad er inkl. i prisen. 

7 dage
30.05.2026 - 06.06.2026
21.008,00 DKK

Suite Macina (2 - 3 pers.)

Macina har plads til 2 - 3 personer, fordelt på 1 soveværelse og 1 badeværelse. 

Suite Macina er på 70 m2, og er i ét plan. Her får I et opholdsrum med sovesofa og spisebord, derudover er der 1 soveværelse med dobbeltseng og loftventilator. Der er badeværelse med brus og toilet. 

Bemærk: denne lejlighed har ikke køkken eller aircondition. 

Prisen er inkl. morgenmad. 

7 dage
30.05.2026 - 06.06.2026

Ledige uger

  • Archi (4 - 6 pers.)
  • Casa Merani (2 pers.)
  • Nanni Camino (2 pers.)
  • Nanni Giardino (2 - 4 pers.)
  • Oleandro (4 pers.)
  • Pergola (6 pers.)
  • Suite Macina (2 - 3 pers.)

Priser i kr. for hele ferielejligheden

Fri ankomst hele året, minimum 2 dages ophold.

Pr. uge Max.
antal pers.
Afrejse- rengøring
Archi (4 - 6 pers.) 6 1.140,00
Casa Merani (2 pers.) 2 608,00
Nanni Camino (2 pers.) 2 608,00
Nanni Giardino (2 - 4 pers.) 4 608,00
Oleandro (4 pers.) 4 912,00
Pergola (6 pers.) 6 1.140,00
Suite Macina (2 - 3 pers.) 3 380,00
01.04. - 01.06.
01.10. - 01.12.
01.06. - 01.07.
01.09. - 01.10.
01.07. - 07.08.
17.08. - 01.09.
07.08. - 17.08.
17.636,00 20.078,00 21.977,00 24.419,00
9.496,00 10.853,00 11.938,00 13.023,00
9.496,00 10.581,00 11.938,00 13.023,00
11.667,00 12.752,00 14.109,00 15.194,00
15.194,00 17.907,00 20.349,00 23.062,00
19.264,00 21.706,00 23.334,00 25.775,00
10.039,00 11.124,00 12.209,00 13.566,00


Prisen ved Tuvo Agriturismo er inkl.:

Morgenmad, parkeringsplads ved ejendommen, opladning til elbiler, WIFI, sengelinned, håndklæder og sæbe. 

 

Affaldssortering er vigtigt i Italien, og der skal sorteres på feriestedet. Ejerne fortæller, hvor tingene er og ellers skal I blot spørge dem så hjælper de jer gerne. 

 

Poolperiode:

Swimmingpoolen er åben i perioden

 

Betales lokalt og direkte til ejerne:

Afrejserengøring (obligatorisk): 50 - 150 euro (afhængigt af lejligheden). 

Ekstra skift af sengetøj: på forespørgsel. 

Ekstra skift af håndklæder: på forespørgsel.

Babyseng og højstol: Gratis på forespørgsel, og når det er bestilt hjemmefra. 

 

Blomsterkursus: på forespørgsel for 6 - 10 pers..

Kokkeskole: på forespørgsel for 6 - 10 pers..

Olivenhøst: på forespørgsel i (kun muligt i efteråret) for 6 - 10 pers.. 

 

Kæledyr er ikke tilladt. 

 

OBS - Turistskat:

Der tilkommer en turistskat, som er et mindre beløb, der skal betales direkte på landstedet ved ankomsten.

 

CIN IT011017B599QRHHKF