Le Rondini er et roligt og dejligt landsted i Umbrien med udsigt over landskabet og bjergene i Assisi.
Le Rondini di Francesco di Assisi (vi kalder det bare Le Rondini for nemheds skyld ;-)) er et roligt og dejligt landsted i Umbrien med udsigt over landskabet med Assisi og bjerget Monte Subasio.
Feriestedets omgivelser
Ejeren Marco kalder dette for sit livsværk, og det er tydeligt, at der er lagt meget passion i at få stedet til at emme af harmoni. Det er opkaldt efter den hellige Frans af Assisi, der er dyrenes og miljøets skytsengel. Stedet er omgivet af 400 oliventræer, der giver den fineste, gyldne olivenolie, som I kan smage under jeres ferieophold her.
Det centrale omdrejningspunkt er swimmingpoolen med jacuzzi (7 x 14 m - dybde ca. 140 cm) med parasoller og liggestole, som du kan slænge dig i i de varme sommerdage. På den anden side af poolen er der et stort haveområde med legeplads (med gynger og legeredskaber), pavillon og fodboldbane. Der er god mulighed for at grill på den store fællesgrill, og i sommermånederne kan Marco og Paola finde på at lave et fællesarrangement med vinsmagning og smagsprøver af lokale specialiteter. Der er en rideskole i nærheden, og ejerne hjælper gerne med at booke ridetimer.
Det er muligt at spise en dejlig morgenmad i opholdsrummet ved receptionen. Ejeren har også en familierestaurant "Sorella Luna" i Santa Maria degli Angeli (ca. 5 min. med bil), hvor det er muligt at få halvpension (min. 2 dage) til en meget fornuftig pris. I kan også spise på denne restaurant på ankomstaftenen, og det er ikke nødvendigt at bestille bord før ved ankomsten til Le Rondini.
Ferielejlighederne
Le Rondini består af 10 lyse lejligheder. Alle lejligheder er 2-værelses vedludstyrede lejligheder med privat indgang og er bygget i en landlig villastil med træbjælkeloft og har balkon, patio eller pavillon, hvor i kan nyde et dejligt måltid mad. Nogle lejligheder ligger i stueplan andre på 1. sal. Der står et lille velkomstkit til jer ved ankomsten. Alle lejlighederne indeholder køleskab med fryser, ovn, kogeplade, el-kedel, moka og opvaskemaskine. Derudover er der mulighed for at låne vaskemaskine, hårtørrer og strygejern.
Scroll længere ned på siden her, og find den lejlighedstype, som passer til jeres familie. Der kan I både læse beskrivelsen og se mange flere billeder.
Området I bor i
Blot 5 km fra Le Rondini ligger byen Santa Maria Degli Angeli, hvor I finder en Coop, restauranter, butikker og et museum.
Der er mange udflugtsmål i området - og byerne Perugia (22 km) og Assisi (11 km) må ligge øverst på listen. Her er kulturoplevelser i lange baner samt shopping og restauranter i alle kategorier.