Agriturismo – nyd ferien på en gård i Toscana eller Umbrien

 

Agriturismo i Italien. Agriturismo Le Querciole.
Agriturismo Le Querciole

 

Agriturismo i Italien

Agriturismo i Italien – hvad er det? Nu skal du bare høre. Agriturismo er en italiensk gård, hvis ejere åbner sine døre for dig og dine kære, så I kan få en uforglemmelig ferie i Italien.

Søger du det autentiske i en ferie? Hvor det hele ikke handler om poolparty og høj musik? Så hold ferie på et agriturismo og oplev den fantastisk afslappende stemning. Ejerne af gården vil tage imod jer med åbne arme.

Agriturismo i Italien bringer dig helt ind i hverdagen på de autentiske italienske gårde. De fleste gårde producerer et eller flere lokale produkter – herunder oliven og olivenolie, vin, urter, marmelade og honning. Nyd smagen og duftene af de lækre råvarer og sug den helt specielle sydlandske stemning til dig.

Smag på Italien

På agriturismo får du virkelig mulighed for at smage på Italien. Der skabes den hyggeligste afslappede stemning, hvor ejerne både passer sin hverdag og hygger om sine gæster, mens I nyder poolen og indsigten i en smittende livsstil. En ferieform der bliver mere og mere populær for især børnefamilier – ikke mindst fordi der er stort fokus på samværet.

På agriturismo bor du typisk i en hyggelig ferielejlighed i Toscana eller Umbrien, og I har altid en pool inden for rækkevidde.

I den toscanske og umbriske del af Italien vil du opleve italienernes uendelige venlighed og ligefremme måde at være på. Det kan godt være at alting går lidt langsommere her, men folk er livsnydere og sætter pris på de simple ting, som gode råvarer, et godt glas vin og samværet med andre mennesker. Nogle mennesker mener måske at italienerne er dovne, men hvad gør dét, når de selv mener, at afslapning og nydelse er ren livsglæde?

Her smelter den italienske hverdag sammen med din ferieoplevelse.

Find din feriebolig

Type af bolig

Faciliteter

Aktiviteter

Tema

Kategori

Lokation

NULSTIL

Agriturismo Le Querciole

I den nordlige del af Toscana omkring den lille middelalderby Montaione finder man “crete”. Her ligger et hyggeligt agriturismo med masser af charme og hyggeligt samvær omkring poolen. Et godt sted for børnefamilier.

Baglio Vecchio

Hyggeligt landsted indrettet i en "baglio" på Øst-sicilien. Egen seriøs produktion af jomfruolivenolie, vin, frugt og grønt. Smukt landskab og tæt på mange af de vigtigste seværdigheder på Sicilien: Erice, Trapani og Segesta. Egen restaurant. Stor pool. 

Agriturismo Le Dolci Colline +

Hyggelig umbrisk landsted med 5 ferielejligheder, smukt beliggenhed og perfekt til familier med børn. Mange aktiviteter for hele familien både på landstedet og i nærområdet. Meget hjælpsom vært af landstedet.

Antico Casale Rodilosso

Nær middelalderbyen Montaione ligger 11 skønne lejligheder i forskellig størrelse i et vidunderligt skovområde; her er privatliv, ro og fred nogle af de væsentligste værdier, som Rodilosso sætter i højsædet.

Tenuta della Selva

Imellem skov og 12 hektar olivenlund byder Tenuta della Selva dig velkommen. Her er 7 lyse lejligheder, som kan rumme 2 - 5 personer. Her er pool og mulighed for mange aktiviter, som stedet gerne hjælper med.

Agriturismo Colognole +

Agriturismo Colognole ligger 30 km nordøst for Firenze i Chianti. Her midt i imponerende natur har stedet en meget seriøs vinproduktion, ferielejligheder, 2 villaer og en formidabel restaurant. Tennis, ridning og vandreruter. 

Arcudaci Agriturismo

Familiær og landlig er nøgleordene for Arcudaci agriturismo, der ligger i nærheden af Trapani i den vestlige del af Sicilien. Her får du 10 værelser, fantastisk, hjemmelavet mad, stor pool, rideture og en uforglemmelig natur. 

Duca di Castelmonte

Charmerende feriested med lejligheder og swimmingpool tæt ved Trapani. Der er en skøn restaurant, og man kan deltage i madlavningskurser.