Vi bedømmer hvert landsted på en skala fra 3 til 5, hvor 5 er den bedste kategori. Vi har set på pris, kvalitet og x-faktoren og fundet frem til en samlet bedømmelse, der i høj grad er lavet med hjertet, og derfor er meget personlig.

Pilgrimsvandring i Ligurien - 7 dage

Ferielejlighed - Ligurien

    7 dage på egen hånd med udførlig turbeskrivelse

    Lokale oplevelser skræddersyet til Local Living gæster

    Oplev Cinque Terre fra ende til anden

    Vandring gennem et unikt Unesco område

    Charmerende byer og enestående naturoplevelser

  • Levanto0 m
  • Moneglia0 m
  • La Spezia0 m
  • Sestri Levante0 m
  • Portovenere0 m
  • Volastra0 m
  • Pisa lufthavn120 km
  • Milano189 km
  • Nice240 km
  • Bergamo244 km

7 dage i vandreparadiset Ligurien fra Sesti Levante til Portovenere

Vi har på grund af den store efterspørgsel efter pilgrimsture arrangeret denne skønne vandretur for vores vandreturister. 5 dagesturen starter i Sestri Levante og slutter i Portovenere/La Spezia. Turen passerer de smukkeste landskaber Cinque Terre og Den Liguriske kyst, som begge er på UNESCO´s verdensarvsliste. På turen vil der være inkluderet indkvartering på små udvalgte hoteller eller pensionater med morgenmad og en klassisk middag, en velkomstmappe med kort og vejledning til turen. Transport til næste bolig kan tilkøbes på stedet.

Dette er en udfordrende rute i et ret kuperet terræn med en gennemsnitlig distance på 19 km pr. dag. Hvis trætheden skulle melde sig, kan I dog snuppe et par stationer med et lokaltog langs kysten. Det bedste tidspunkt for vandreture i Ligurien er forår og efterår, da sommeren plejer at være meget varm.

Rute:

Dag 1
Ankomst med tog til Riva Trigoso, som ligger i udkanten af Sestri Levante. Her tjekker I enten ind på den lille charmerende bondegård ”La Pergola dei Paggi”, et andet hotel i Sestri eller Riva Trigoso. Det er en gammel historiske bygning kaldet Locanda Del Borgo på Via Aurelia, som kun ligger 500 meter fra togstationen i Riva Trigoso. Den smukke bygning, med tykke stenmure, var oprindeligt et hus til den lokale vejinspektør. I bygningen er der et udendørs spabad og sauna, det hele ligger smukt omgivet af parken Paco dei Promontori. På hotellet har I mulighed for at låne cykler, så I nemt kan komme til den lille by Sestri Levante. På værelserne er der smedejernssenge, som er dekoreret i typisk ligurisk stil. Om sommeren serveres morgenmaden i de store haver omgivet af middelhavsplanter, vinmarker og olivenlunde.

Når I ankommer, får I udleveret turbeskrivelse med kort over jeres vandretur. Nyd jeres første middag med lokale liguriske specialiteter i en smuk og rustik atmosfære på hotellet. 

Dag 2
Jeres vandretur går i dag til byen Moneglia, en charmerende lille by ved havet. Dagens vandring fører jer gennem den vidunderlige middelhavsvegetation til et udsigtspunkt ad ikke meget befærdede stier. 

Vi har arrangeret indkvartering til jer på et smukt 3* hotel, som f.eks. Hotel Villa, der er en gammel, elegant villa omgivet af en smuk have. Det hyggelige familiedrevne hotel ligger i centrum af landsbyen. Værelserne er meget komfortabelt møbleret og køkkenet tilbyder lækre hjemmelavede specialiteter og udvalgte lokale vine.

Distancen til denne dag: ca. 3 timer, 10 km, samlet stigning ca. 400 m over havets overflade.

Dag 3
Dagen starter med dejlig morgenmad på hotellet, inden I drager på en af de længere ture. Dagens tur fører jer til Deiva Marina ad stier med panoramaudsigt og derefter til Framura og Bonassola, hvor I kommer til at bo i nat. I Bonassola venter jer en enkel, men hyggelig indkvartering på f.eks. pension Moderna, som ligger i hjertet af landsbyen Bonassola, en vidunderlig landsby ved havet. Pension Moderne har en tropisk have, hvor der er mindre en 100 meter til havet. Stedet kendetegnes ved stor gæstfrihed og her er der garanti for et afslappende ophold. Aftensmad er inkluderet i prisen.  

Distancen til denne dag: ca. 6 timer, 21 km, samlet stigning ca. 1300 m over havets overflade.

Dag 4
I dag går turen til den lille by Levanto. I kan komme derhen ad 2 forskellige veje, den ene fører jer af en sti med en vidunderlig panoramaudsigt og den anden, lidt kortere tur, uden meget panoramaudsigt, igennem et gammelt tunnelsystem. Nyd jeres frokostpause i den smukke by Levanto eller tag et svømmetur på stranden, inden I drager ud på anden del af dagens etape. Etapen er ca. 3 timer gennem pittoreske omgivelser og fører jer direkte ind i Cinque Terre National park. Her venter et hyggeligt, familiedrevet hotel i Monterosso på jer. Hotellet I Lecci di Soviore ligger i nærheden af Sovioures helligdom og er omgivet af et smukt ligurisk landskab. Hotellet har udsigt over det liguriske hav, og ligger omgivet af middelhavsskove, olivenplanter og duften af fyrretræer. Alle værelser har eget badeværelse, egen indgang og og internetforbindelse og har en terrasse, hvor I kan nyde solen efter dagens anstrengelser og samle energi til næste etape. Der tilbydes shuttle service til og fra centrum af Monterosso og til restauranten, der ligger 2 km derfra. 

Distancen til denne dag: ca. 5,5  timer, 20 km, samlet stigning ca. 700 m over havets overflade.

Dag 5
I dag går turen over Soviore-helligdommen over Montrosso til det gamle fristed Vernazza. Vernazza er en malerisk landsby og en af de fem berømte Cinque Terre landsbyer. Efter frokostpausen drager I på anden del af dagens etape til byen Corniglia, den anden landsby i Cinque Terre. På turen krydser I vinmarker og har en betagende udsigt over den lille landsby Volastra, hvor I bliver indkvarteret på et dejligt familiedrevet hotel. Hotellet har en tagterrasse med en dejlig udsigt over Cinque Terre National Park. Alle værelser har eget bad, internetadgang og nogle har balkon. Der tilbydes middag på den lokale restaurant. Hver morgen serveres en morgenbuffet med økologiske produkter. Hotellet ligger 1,6 km fra Manarola togstation, hvor man nemt kommer fra Manarola til den lille landsby Volastra.

Distancen til denne dag: ca. 6 timer, 19 km, samlet stigning ca. 900 m over havets overflade.

Dag 6
I dag venter den sidste ansstrengende vandretur, men I bliver rigt belønnet af en betagende udsigt! Vi anbefaler at starte turen tidligt om morgenen og gå ad jævne stier til det antikke bygninger i Montenero, der byder på en fantastisk udsigt over Cinque Terre landsbyerne Manarola og Riomaggiore. I løbet af dagen vil I krydse vinmarker og egetræsskove til landsbyen Campiglia. Herfra kan I på den ene side se den store havn i La Spezia og det åbne hav på den anden side. Herfra er der en naturskøn vandretur og stejl nedstigning inden afslutningen af pilgrimsrejsen i Portovenere! Sidst på dagen er der en kort færgetur til La Spezia, hvor vi har arrangeret den sidste overnatning på jeres pilgrimstur. Det kunne være på Hotel Genova, hvor der er planlagt middag på en meget typisk og traditionel restaurant i centrum af byen. 

Distancen til denne dag: ca. 6 timer, 20 km, samlet stigning ca. 300 m over havets overflade.

Dag 7
Turen slutter efter morgenmaden.

 

          Tjek ledighed og priser

          Pilgrimsvandring i Ligurien

          7 dage
          18.09.2021 - 25.09.2021
          8.618,00 DKK

          Ledige uger

          • Pilgrimsvandring i Ligurien

          Priser i kr. for hele ferielejligheden

          Prisen er for 6 overnatninger i delt dobbeltværelse. Prisen for 1 person har et tillæg for enkeltværelse, som er indregnet i prisen. Turen kan arrangeres året rundt og valgfri ankomstdag. 

          Pr. person pr. reservation Max.
          antal pers.
          Afrejserengøring
          Pilgrimsvandring i Ligurien 1 Inkl.
          2 Inkl.
          01.10. - 01.04.
          01.04. - 01.07.
          01.09. - 01.10.
          01.07. - 01.09.
          8.406,00 8.618,00 9.257,00
          5.746,00 6.065,00 6.810,00


          Indgår i prisen: 

          Indkvartering i alt 6 nætter i 2 - 3 stjernede hoteller som beskrevet eller lignende i dbl-værelse med eget badeværelse og morgenmad hver dag.
          Middag på hotellet eller i et typisk restaurant (normalt består middagen af ​​3 retter - forret, hovedret, dessert - drikkevarer er ikke inkluderet)
          Bådtur den sidste dag Portovenere - La Spezia
          Adgangsgebyr til nationalparken Cinque Terre.
          Kort, vejbog og beskrivelse af vandreture.
          Lokal nødhjælp 24 timer (telefonnummer at ringe til).

          Betales lokalt:

          frokoster, tip, adgangsgebyrer, alle tjenester, der ikke er nævnt under "inkluderede tjenester".

          Det er muligt at tilkøbe transport af bagage fra sted til sted (anbefaler vi) 

          Turistskat ca. 2 euro pr. dag skal betales kontant ved ankomsten og er ikke inkluderet i denne pakke. Imidlertid er omkostningerne i vores område aldrig

          Vær opmærksom på, at denne vandretur altid er på anmodning, da alle hoteller er meget små og populære familiedrevne steder.