Smuk villa med en rummelig have, hvor I får den mest udsøgte udsigt fra poolområdet

Casa Uliveto har plads til 16 – 20* personer, og har 8 soveværelser og 6 badeværelser. 

Villaens indretning

Villaen er delt op i to enheder, og i to plan. Enhederne er identiske og kan hver rumme 8 – 10 personer, og er indrettet på samme måde. Så I stueplan går I direkte ind i opholdsrummet med spiseplads, og med direkte adgang til køkkenet gennem en bue. I køkkenet finder I bl.a. kogesektion, ovn og køleskab med frys. Fra opholdsrummet med spisepladsen, kan I gå ud i stuen som er oplyst af de store vinduer og fungerer næsten som en udestue, hvor I kan få lov til at nyde den smukke have og alle dens grønne nuancer, selvom I sidder indenfor i ro og mag. 

I stueplan finder I yderligere 1 soveværelse med dobbeltseng og 1 badeværelser med brus. På 1. sal er der yderligere 1 soveværelse med dobbeltseng og tilhørende badeværelse, derudover er der 1 værelse som indeholder 2 enkeltsenge og 1 soveværelse med en dobbeltseng, disse to værelser deler et badeværelse med brus. Det betyder at der er 4 værelser i hver enhed i villaen, og i alt får I 8 værelser og 6 badeværelser, 2 køkkener, 2 opholdsrum med spiseplads og sofaer. 

Udeområdet I kan boltre jer på

Selvom villaen er super smuk og anvendelig indvendigt, så er det altså udenfor at magien sker. Vi skal næsten starte ved det smukke poolområde (5 x 3 meter / 15 x 5 meter og 1,3 meter dyb), hvor der er udsigt over landskabet. En masse grønne farve smelter sammen, og giver den flotteste farvepalette, som I kan nyde mens I leger i poolen, ligger og slapper af på en af liggestolene under parasollens skygge eller leger oppe på græsset bagved poolen. 

Udover at kunne være aktiv i poolen og fjolle rundt på græsset i haven, så er der også en flot tennisbane, som står til jeres rådighed. Så her kan I sagtens pakke ketsjere og bolde, og lave daglige turneringer om, hvem der skal tage opvasken, lave maden eller nyde en aperol med benene oppe på den overdækkede terrasse. 

I haven finder I flere små stier rundt, som fører jer til poolen, villaen og de overdækkede terrasser. Ved den ene nede ved poolområdet finder I også grillen, til når I kokkerer med de lækre råvarer, som I har købt på det lokale marked. 

Oplevelser ved villaen og i området

Udover at kunne gå på lokale markeder og finde delikate råvarer til jeres middage eller forbrænde al den gode mad og vin med tennis, i poolen eller ved at slikke sol på liggestolene, så kan I også tilmelde jer kokkeskole, hvor I kommer til at få en autentisk oplevelse i form af at lave dejlig mad, få nogle hemmelige italienske køkkentips og ikke mindst en sjov oplevelse med hjem i bagagen.

I kan snildt gå på opdagelse i og omkring villaen, for ja, her er nok at gå på opdagelse. Dertil kommer, at der også er en masse spændende byer som Umbertide, Perugia, Cortona, Assisi, Arezzo og Orvieto blot for at nævne nogle af de store og udsøgte byer, som jeg selv ynder at besøge på mine ture i dette område. Nærmeste større by med gode supermarkeder og butikker er Umbertide (ca. 7 km)

Casa Uliveto er en perfekt villa med plads til flere familier, der ønsker at opleve Umbrien og Toscana sammen, samtidig med der skal være plads til at være i villaen og slappe af, lege og skabe minder. Det tilbyder villaen her, samtidig med der er et stort område som bare venter på at blive udforsket.  

*Bemærk: til den 17., 18., 19. og 20. person vil der blive opsat ekstra senge som betales direkte til ejerne. 

Faciliteter

  • Swimmingpool
  • Børnepool
  • Aircondition
  • Egen terrasse
  • Opvaskemaskine
  • Internet
  • Kæledyr tilladt
  • Barbecue
  • Ekstraseng
  • Vaskemaskine
  • Høj stol
  • Ekstra rengøring
  • Babyseng
  • Satellit TV
  • Amerikansk kaffemaskine
  • TV i fællesrum
  • Hårtørrer
  • Mikrobølgeovn
  • Ventilator
  • Myggenet
  • Strygejern og -bræt
  • Swimming pool - opvarmet

Aktiviteter på stedet

  • Tennis
  • Kokkeskole
  • Morgenmad
  • Kok
  • Babysitter
  • Shopping service
  • Cykeludlejning
  • Yoga
  • Massage
  • Vinsmagning

Aktiviteter i området

  • Golf
  • Vinsmagning
  • Varme kilder
  • Vandre- og løbeterræn
  • Ridning
  • Tennisbane
  • Madlavningskursus i området
  • Varme kilder og kurbade
  • Trøffel jagt

Beliggenhed

  • Gåafstand til by
  • Umbrien

Tjek ledighed og priser

Casa Uliveto (16 - 20* pers.)

Casa Uliveto (16 - 20* pers.)

8 dage
10.12.2025 - 18.12.2025
43.429,00 DKK

Ledige uger

  • Casa Uliveto (16 - 20* pers.)

Priser i kr. for hele villaen

Minimum ophold på 7 nætter fra lørdag til lørdag i juli og august. Ellers minimum 3 nætter med fleksibel ankomst.

Pr. uge Max.
antal pers.
Afrejse- rengøring
Casa Uliveto (16 - 20* pers.) 20 Inkl.
01.02. - 01.05.
01.11. - 01.12.
01.01. - 01.02.
01.10. - 01.11.
01.12. - 01.01.
01.05. - 01.06.
01.06. - 01.07.
01.09. - 01.10.
01.07. - 01.09.
33.250,00 36.100,00 38.000,00 39.900,00 47.500,00 52.250,00


Prisen for Casa Uliveto er inkl.:

WIFI (er både uden- og indenfor), afrejserengøring, tennisbane, parkering. Babyseng og højstol skal bestilles hjemmefra og er gratis. 

 

Affaldssortering er en vigtig ting i Italien, og det skal sorteres korrekt ligesom i Danmark. Er du i tvivl om, hvordan affaldet skal sorteres, så spørg ejerne.  

 

Poolperiode:

Swimmingpoolen er åben fra 1. maj til 30. september

 

Betales lokalt og direkte til ejerne:

Depositum: 500 euro (kontant - betales ved ankomst). 

Aircondition: 120 euro pr. uge. Der er aircondition i opholdsrummet og på 1. sal, hvor der er 4 enheder.

Linnedpakke (inkl. håndklæder, poolhåndlæder, sengetøj og elektricitet): 5 - 9 euro pr. person pr. nat.

*Ekstra senge: til den 17., 18., 19. og 20. person vil der blive opsat ekstra senge som betales direkte til ejerne.

Opvarmning: efter forbrug (benyttes kun i de kolde måneder). 

Opvarmning af pool: betales efter forbrug. 

Ekstra rengøring: på forespørgsel. 

Middage: ved bestilling hos Local Living inden ankomst. 

 

Kæledyr er tilladt på forespørgsel: 50 euro pr. kæledyr pr. uge.

 

Der er lader til elbiler i de nærmeste byer.

 

OBS - Turistskat:

Der tillægges en turistskat, som er et mindre beløb, der skal betales direkte på landstedet ved ankomsten.

 

CIN IT054056C202031515

CIN IT054056C202031516